Dansklærer på under et år
Lærerstuderende kan fremover nøjes med halvt så meget undervisning i dansk og matematik. Det harmonerer dårligt med regeringens skolereform, mener KL.
Mens regeringen i sin skolereform satser på flere timer i fagene dansk og matematik, kan lærerstuderende fra næste skoleår blive netop dansk- eller matematiklærere med 40 ECTS-point, hvilket svarer til to tredjedele af et års undervisning i faget. Det er halvt så lang tid, som de skal bruge i dag.
Det er et resultat af en ny reform af læreruddannelsen, hvor målet bl.a. er at give linjefagene samme størrelse, for at sikre at flere lærerstuderende tager tre eller flere linjefag.
Men kommunernes forening, KL, er dog bekymrede for de kommende læreres faglighed.
»Vi deler regeringens ambition om, at dansk og matematik er kernefag i skolen, men hvis man samtidig udvander de samme fag på læreruddannelsen, er man lige vidt,« mener Jacob Bundsgaard (S), formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, som opfordrer professionshøjskolerne til at sikre et højere minimumskrav.
Thøger Johnsen, Institutchef for Institut for Skole og Læring på Professionshøjskolen Metropol i København, siger:
»Det er underligt at høre på, at politikerne vil øge fagligheden i dansk og matematik, og samtidig vide, at mængden af undervisning i læreruddannelsen reduceres kraftigt,« siger han.
Et minimum
Erik Knudsen, formand for rektorerne på professionshøjskolerne, forklarer, at den enkelte læreruddannelse kan vælge at hæve minimumskravet, og at de studerende desuden kan tage tværfaglige moduler, der knytter sig til dansk eller matematik:
»Jeg forstår godt bekymringen, men det er ikke tanken, at de studerende skal nøjes med 40 ECTS-point. Vi har blot sagt, at det i hvert fald ikke må være mindre.«
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) deler ikke bekymringen. Han understreger, at formålet med den nye læreruddannelse er, at de faglige krav i fagene dansk og matematik skærpes.