Her skal havvindmøllerne stå
Der er nu enighed om, hvor de kystnære vindmøller kan placeres i fremtiden
Seks områder i havet omkring Danmark er nu udpeget til at kunne huse kystnære havvindmøller.
Områderne er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Regeringen er således enig med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at der skal gennemføres udbud af 450 MW produktionsmøller i de udpegede områder, mens 50 MW bliver forsøgsmøller.
Dermed er man kommet meget tættere på at få opstillet de 500 MW kystnære havvindmøller, der er besluttet i energiaftalen.
Dialog med borgmestre
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har været i dialog med borgmestrene i kommunerne ud til de otte områder, hvor der er bedst samfundsøkonomi i at stille kystnære havvindmøller op.
Ved seks af områderne var der kommunal opbakning til at stille møllerne op, og det er de områder, der nu udbydes.
- Jeg er meget tilfreds med den store lokale opbakning fra de udvalgte områder og også glad for, at så mange lokale borgere og virksomheder får mulighed for at blive medejere af de nye kystmøller, siger Martin Lidegaard.
- Næste skridt bliver at få gennemført udbud i områderne, som kan sikre, at udbygningen sker så billigt som muligt for elforbrugerne. siger Martin Lidegaard.
500.000 huststande
Havvindmølleparkerne på op til 200 MW skal som udgangspunkt placeres mindst fire kilometer fra kysten. Havvindmøllerne skal være klar til at producere senest i 2020 og vil samlet producere strøm nok til en halv million husstandes elforbrug.
Private borgere får mulighed for at blive direkte involveret i havvindmølleprojekterne ved at indgå i ejerkredsen med en køberet på op til 20 procent af projekterne.

Ekspert: Indgreb kan ikke tvinge lægerne til at arbejde

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"
Ekspert: Indgreb kan ikke tvinge lægerne til at arbejde
Men en konflikt kommer til at koste lægerne dyrt. Læs artikel
Kennedy: Den nordiske race virker overlegen
Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel
"Star Wars havde nær kostet Lego livet"
Wozniacki har ny træner i kikkerten
Trods to mislykkede forsøg vil tennisspilleren stadig udskifte sin far. Læs artikel


