Annonce
Annonce
lørdag 18. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 26.11.12 kl. 11:03

Lomborg sat til vægs af tænkerduoer

Dansk miljø- og klimadebattør får baghjul af tre usædvanlige par på listen over årets 100 største tænkere.

For femte gang i træk er den danske miljø- og klimadebattør Bjørn Lomborg med på det amerikanske tidsskrift Foreign Policys liste over verdens førende tænkere, Top 100 Global Thinkers 2012.

Den 47-årige dansker er rykket frem til 58. plads - efter en 76. plads i 2011 - på ranglisten, som i toppen præges af tre markante duoer.

Som nummer et har komiteen bag kåringen placeret den usædvanlige alliance i Burma mellem borgerrettighedsforkæmperen Aung San Suu Kyi og Thein Sein, tidligere general og leder af landets militærjunta i mange år.

Junta-general og politisk fange

Mens resten af verden koncentrerede sig om atom-uro i Iran, blodig borgerkrig i Syrien, europæiske økonomier i knæ og et omfattende amerikansk præsidentvalg, har den unikke duo i fællesskab arbejdet på at udfolde reformer i et af verdens tidligere diktaturer.

Militærjuntaen sad benhårdt på landet fra 1962 og i årtier frem i et styre, som er blevet karakteriseret som et af historiens mest undertrykkende. Aung San Suu Kyi sad i husarrest i over 20 år, men i dag er hun et markant medlem af landets parlament.

Delvist takket være Thein Sein, der forbløffede Burma og resten af verden, da han kom til magten i 2011. Sein, der ofte beskrives som en lidt kikset og bogholderagtig bureaukrat, genåbnede for ytringsfriheden og åbnede landets økonomi mod resten af verden.

På talefod med USA

I år er de mangeårige handels- og rejserestriktioner endelig fjernet, regeringen har strøget mediecensuren, og hundreder af politiske fanger er blevet løsladt.

Burma har desuden retableret sine diplomatiske forbindelser med USA, og da præsident Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton i november kom på officielt besøg i landet, blev de modtaget af både Aung San Suu Kyi og Thein Sein i lufthavnen.

"Et bevis på, at enkeltpersoner og deres ideer virkelig kan ændre verden," lyder det fra Foreign Policys dommerpanel.

Clinton-parret rykker

Som en fælles nummer tre på listen - efter Tunesiens præsident Monzef Marzouki - kommer Hillary og Bill Clinton, som Foreign Policy regner for verdens mest toneangivende ægtepar.

Hillary Clinton roses for en utrættelig indsats som mægler i verdens brændpunkter og forkæmper for menneskerettighederne, mens Bill Clinton er steget i respekt efter sin brandtale for Barack Obama ved det demokratiske partikonvent under valgkampen.

På femtepladsen - efter Sebastian Thrun, manden bag verdens første praktisk anvendelige robotbil - følger Bill og Melinda Gates, ledere af den milliardstruttende Bill & Melinda Gates Foundation.

Især katolikken Melinda Gates roses for at have trådt i karakter over for den katolske kirkes afvisende holdning over for prævention, og Gates-fonden har som ambition i 2020 at forsyne 120 mio. unge kvinder med prævention og information.

15-årig pige i top-10

Lige efter Gates-duoen følger Malala Yousafzai, den 15-årige skolepige fra Pakistan som talte mod Taleban og krævede samme adgang til undervisning for piger som for drenge.

Malala begyndte allerede i 2009 sin karriere som aktivist, da hun i en anonym blog på BBC fortalte om Talebans terrorregime i Swat-dalen.

I oktober blev Malala offer for et overfald fra en Taleban-kriger, som skød hende gennem hovedet som straf for at have "fornærmet Allahs soldater". Hun overlevede mirakuløst, men er stadig under lægebehandling.

Lomborg: Mere end en skeptiker

Om Bjørn Lomborg lyder det, at "klimaforandring-debattens mest indædte billedstormer gik i det forløbne år efter miljøets hellige køer."

Han forkastede Rio+20-topmødet som "en spildt mulighed", han advarede mod "policy by panic" i bestræbelserne på at forbinde sommerens tørke med den globale opvarmning, og han hyldede hydraulisk frakturering som "dette årtis bedste mulighed for grøn energi.", lyder beskrivelsen af Bjørn Lomborg.

Men Foreign Policy understreger, at Lomborg er andet og mere end blot en miljøskeptiker. Magasinet fokuserer på, at Lomborg ikke hævder, at der ikke sker global opvarmning; "han prøver at opmuntre beslutningstagere til at overveje realistisk hvad der skal tackles først", lyder det.

Consensus-projekt overraskede

Dommerpanelet fremhæver, at han i sit "innovative" Copenhagen Consensus 2012-projekt samlede flere end 50 eksperter, inklusive fire Nobelpris-vindende økonomer, og spurgte dem hvordan den ville bruge 75 mia. dollars på at forbedre den globale velfærd.

Panelet svarede, at kampen mod sult og forbedret adgang til uddannelse er vigtigst og nævnte også mere støtte til malaria-forebyggelse og vaccination af børn. Nummer fem på listen var ønsket om at stoppe nedbrydningen af verdens biodiversitet.

En indsats mod klimaændringer kom ind som nummer seks.

Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder

En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel
forsiden lige nu

Musikalsk landskamp for fuld damp

Finalen er i gang, og iblandt tilskuerne til showet er fans så store, at alt andet pludselig virker småt. Læs artikel

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder

En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel

Storhold på randen af fiasko

Aalborg Håndbold er favoritter til DM-guldet efter 29-21 over KIF Kolding København i den første DM-finale. Læs artikel

Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen

Mafiaens indflydelse breder sig nordpå. Et resultat af at små virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger ekspert. Læs artikel

Nicki P. i vanvittig præstation

Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel

Heathrow kæmper for overlevelse

Med en ny landingsbane vil kapacitetsproblemet i Storbritannien være løst i en længere periode, lyder det. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce