Hørehæmmede: Politikere vil os det ikke godt
Danske politikere er på vej til at begå en skæbnesvanger fejltagelse, lyder advarslen fra hørehæmmede.
Politikerne har ingen anelse om, hvilken fatal fejltagelse de er ved at begå, når de i dag tager fat på regeringens lovforslag om at revidere området for høreapparater.
Sådan lyder advarslen fra en række af landets omkring 300.000 hørehæmmede brugere af høreapparater.
Det mest omdiskuterede element i lovforslaget er, at der skæres op til 43 procent af det offentlige tilskud til de ca. 60.000 høreapparater, der årligt udleveres fra landets private høreklinikker.
75-årig: Meget beklagelig aftale
"Det er en meget, meget beklagelig aftale. Jeg tvivler helt oprigtigt på, om politikerne vil mig det godt. De kan ikke været meget inde i sagen, hvis de kan fjerne så afgørende en del af støtten," siger den 75-årige pensionerede skolelærer Jørn Birkeholm.
LINK: Her er det fulde lovforslag
Lotte Rømer, der ud over at være forfatter, musiker og en flittig foredragsholder, også har brugt høreapparat siden 1987, kalder situationen "katastrofal".
Et A- og et B-hold
Jeg vil ikke have råd til at købe et apparat i den kvalitet, der er nu, hvis der ikke var der tilskud, der er nu. Jeg har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, men det er svært på grund af min hørelse. Kvaliteten betyder alt. Hver eneste gang, branchen laver et bedre apparat, så jeg er mindre træt og mere klar til at arbejde.Tine Rangan Thiesgaard, 47 år og fra Nørrebro. For tiden sygemeldt på grund af udbrændthed og hørerelateret stress.
"Det er klart en forringelse af hørehæmmedes vilkår - uanset hvordan man vender og drejer det. Vi får et A- og et B-hold. Dem der har råd til at betale for kvalitet og dem der ikke har råd til kvaliteten," siger Lotte Rømer, som har holdt omkring 700 foredrag om hørelse og hørehandicap.
Også hun har opfattelsen af, at politikerne ikke helt aner, hvad de har gang i.
"Politikerne er uvidende om det her - de har ikke sat sig ordentligt ind i sagerne," fastslår hun.
To muligheder for hjælp
En hørehandicappet, der skal have et nyt høreapparat, har i dag to muligheder:
- At stille sig op i køen i det offentlige system. Her er hele udgiften til høreapparatet gratis, men det tager tid. Ventetiderne varier fra region til region; i Aarhus er den på omkring 100 uger i øjeblikket, mens den gennemsnitlige ventetid i Danmark ligger på omkring 35 uger.
- Eller at tage sit offentlige tilskud med til en privat høreklinik, hvor man inden for for dage eller et par uger kan få et nyt høreapparat. Her har kunderne typisk lagt en egenbetaling på op til 7.000 kr., afhængig af kvaliteten
Regeringen vil med lovforslaget beskære tilskuddet, således at tilskuddet til ét øre falder fra 5.600 kr. til 4.000 kr. og fra 11.200 kr. til 6.350 kr. for to ører. 80 procent af patienterne får høreapparater på begge ører, og de vil i det private system nu skulle op på en markant højere egenbetaling.
Slag mod svag gruppe
De lavere tilskudstakster vil formentlig betyde, at omkring 7.000 patienter årligt vil flytte sig fra privatsystemet over i det offentlige system.
Det kommer til at ramme som et hammerslag i en gruppe, der i forvejen står svagt, advarer Lotte Rømer.
"Omkring 50 procent af gruppen af hørehæmmede er over 65 år med en folkepension, og for dem er det meget svært at spare penge sammen, for de har ingen penge," forklarer Lotte Rømer.
"100 uger er fandeme længe"
"Så kan de jo bare gå til det offentlige, siger man. Men gennemfører man lovforslaget, så vil ventelisterne bare stige endnu mere. Hvor skal folk ellers gå hen? Feks. alle de der ikke bare lige har 5.000-10.000 kr. - nogle gange mere - til egenbetaling, som de skal af med nu, da tilskuddet bliver sat ned. Og er det rimeligt, at mennesker med hørehandicap skal stå på en venteliste i op til to år for at få en god hørelse?" spørger hun.
Også Jørn Birkeholm er træt af forslaget, som efter hans opfattelse vil flytte mange hørehæmmede fra de private høreklinikker over i det offentlige system.
"Men 100 uger er fandeme længe at gå og vente på et høreapparat. Jeg havde hellere set, at politikerne havde koncentreret sig om en behandlingsgaranti. Det får alle andre mennesker, der får en sygdom," lyder det fra den pensionerede lærer fra Karup, som i sine 25 år med høreapparat kun en enkelt gang har benyttet sig af en privat høreklinik.
Mit høreapparat betyder alt for mig. Det betyder, at jeg kan gennemføre min uddannelse, passe et arbejde og snakke med mine børn. Hvis jeg ikke brugte høre- apparat, ville jeg være helt døv om 10 år, har jeg fået at vide.Mie Katrin Skov Thomassen, 26 år og fra Haslev fra Sjælland. Under uddannelse til audiologi-assistent. Fik høreapparater på privat klinik i sommer, fordi vetetiden var meget lang i det offentlige, og betalte dengang selv 4.600 kr., som hun lånte af sine forældre. Fremover skal hun selv betale 10.000 kr., og så må hun tage et lån.
Mange kan ikke selv betale
"Personligt er jeg sådan stillet, at hvis jeg skal have nyt høreapparat og synes, at den offentlige ventetid er for lang, så tror jeg nok, at jeg kan prioritere mine penge sådan, at jeg kan gå direkte ind og købe mit apparat - blæse på køen og betale det hele selv. Men det er der jo mange, der ikke kan - og så skal de ovenikøbet have den lange ventetid," siger Jørn Birkeholm.
Hans høreapparat vil koste mellem 18.000 og 20.000 kr., og herfra kan han trække 6.350 kr. i offentligt tilskud. Men han skal stadig visiteres gennem det offentlige system.
"De sender ikke bare pengene, hvis jeg synes jeg skal have nye høreapparater," understreger Jørn Birkeholm, der for 25-30 år siden fik sværere og sværere ved at passe sit lærerjob.
Justering er altafgørende
Da han som 50-årig fik sit første høreapparat, kunne han fortsætte som lærer, og i dag ville han være "fortabt" uden sit høreapparat, siger han.
"Jeg kan hverken høre radio eller se tv eller føre en samtale uden hele tiden at skulle spørge, hvad der bliver sagt. Jeg bliver godt og grundigt irritabel og sur, og det er hverken rart for mig eller for min kone, der også har lidt i mange år med mit høretab," siger 75-årige Jørn Birkeholm, som med årene har oplevet, at hans hørelse har ændret sig, og at hans høretab er blevet ringere.
Men han måtte gå til en privat høreklinik for at få efterjusteret de høreapparater, som han fik udleveret af det offentlige for halvandet år siden.
Ingen illusioner
"Efterjusteringer er altafgørende. Men "det plejer vi ikke," lød beskeden fra Holstebro Sygehus, da jeg fik mine høreapparater udleveret. Derfor har jeg selv søgt rundt i systemet og har nu fundet et center, hvor jeg selv betaler for at få dem tilpasset. Og allerede efter de første justeringer, er lyden meget bedre," siger Birkeholm, som har et realistisk forhold til sin svækkede hørelse.
"Jeg har en hørelse, som er så god som den kan blive. Man kan ikke løbe på hurtige 100 meter-tider, fordi man får et kunstigt ben. Man tror måske - eller også er det et håb - at man kommer til at høre lige så godt som tidligere, men det gør man ikke. Men teknikken kan hjælpe mig til, at hørelsen kan blive så god som den nu engang kan blive," forklarer han.
Også den 39-årige pædagog Lipi Sep Bjerregaard Thalwitzer fra Randers understreger, at et hørehandicap er meget komplekst og ikke kan sammenlignes med f.eks. et synshandicap.
Hørelse = Arbejde
"Der skal individuelle løsninger til, og disse skal individuelt tilpasses - typisk ad flere omgange. Dette afhænger 100 procent af den ekspertise, der er til rådighed, og kvaliteten af tilpasningen. Mange får deres høreapparater i en sen alder. Jo ældre brugeren er, des længere tid tager det hjernen at vænne sig til den "digitale" lyd, som ikke kan sammenlignes med det hørende øres. Det kan kræve lang tilvænning og grundig rådgivning for det optimale resultat," siger Randers-pædagogen.
Hun står over for at skulle skifte høreapparater, men har slet ikke råd til de private klinikker.
"Jeg har ikke råd til at gå til det private marked, da mit høretab er stort og apparaterne dermed dyre. Så må jeg jo bare håbe på, at dem jeg har på femte år, kan holde de to år, jeg skal være skrevet på ventelisten i Aarhus. Går de i stykker, bliver det rigtigt svært at klare mig - ikke mindst på mit arbejde. Jeg har ikke lyst til at blive tvunget ud af arbejdsmarkedet og ud i social isolation på grund af besparelserne."
Social isolation en reel trussel
Og Lipi Sep Bjerregaard Thalwitzers bekymring for at blive isoleret med sit handicap er en helt reel bekymring, fastslår Lotte Rømer. Hun peger på statistikker, der viser, at der er tre gange større risiko for stress og despression, hvis man har et høreproblem.
"Det kan være svært for normalt hørende at forstå, hvad det egentlig betyder for livskvalitet og arbejdsevne at have følelsen af ikke at være i orden og at føle sig tilsidesat. Mange ender med at trække sig socialt. Man bliver et vedhæng til livet," forklarer Lotte Rømer om høretabet som et socialt handicap.
Rømer: Fokusér på kvaliteten
Hun opfordrer hørehandicappede til at fokusere på kvaliteten - især efter at det offentlige ved den seneste licitation opnåede prisfald på 60 procent. Både producenterne, handicaporganisationer og høreeksperter har advaret om, at så markante prisnedsættelser kun har kunnet lade sig gøre, fordi det offentlige fremover får leveret gamle, utidssvarende modeller.
"Jeg taler ofte med folk om deres høreapparat, når jeg er ude og holde foredrag. Er det blandt ældre, er det op mod halvdelen i en forsamling, der har høreapparat. Jeg oplever tit, at når jeg står med brugere bagefter, som er kede af det og ikke kan få deres høreapparat til at fungere, så er det skrammelapparaterne de står med. Eller bare en model i dårlig kvalitet, eller også er de ikke tilpasset ordentligt. Det er de væsentlige dele af kvaliteten i et høreapparat: At selve produktet er kvalitet, at de er tilpasset korrekt, og at man har fået vejledning i at bruge det," siger Lotte Rømer.
Går politikerne den rette vej med lovforslaget?
Deltag i debatten