Enorm brand lyste op på Nordsjælland
100 meter langt, 10 meter bredt og 6-7 meter højt halmdepot brød tirsdag aften i brand ved Onsved tæt på Skibby i Nordsjælland.
En behjertet mand med en gummiged spillede en central rolle, da brandfolk fra fire brandstationer i aftes og nat forsøgte at nedkæmpe en meget lang og omfattende brand i et halmdepot i Nordsjælland.
Der blev slået alarm omkring kl. 20, men først da de første brandfolk fra Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen ankom til brandstedet på Onsvedvej i nærheden af Skibby, gik brandens omfang op for dem.
Kolossale mængder halm
Branden havde godt fat i halmdepotet, der måler ikke mindre end 100 meter i længden, 6-7 meter i højden og 10 meter i bredden. Med så kolossal en mængde brændende halm blev der hurtigt tilkaldt forstærkning.
Det frivllige brandberedskab i Skibby blev indkaldt for at assistere det faste mandskab, og der kom forstærkning fra stationerne i Frederikssund og Jægerspris, ligesom brandstationen i Kirke-Hyllinge assisterede med en tankvogn.
Men selv med tankvogne i pendulfart kneb det for brandfolkene at skaffe vand nok til slukningen. Først da en mand med en gummiged fik skåret et brandbælte gennem stakken, lykkedes det at få kontrol over branden.
40 meter blev reddet
"Der er vel reddet omkring 40 meter af halmdepotet, men halmen er brændt ned i en højde af halvanden til to meter. Resten af stakken er der kun 30 centimeter tilbage af," lyder det onsdag morgen fra Johnny Simonsen, der som vagthavende indsatsleder fra stationen i Skibby havde ansvaret for slukningen.
"Vi har nedkæmpet branden og mangler blot noget efterslukning," siger han. Der er endnu ikke klarhed over brandårsagen, men indsatslederen vurderer, at der næppe har været tale om selvantændelse, fordi halmstakken var temmelig våd.
Branden var så kraftig, at ildskæret kunne ses fra Frederikssund, og det fik mange nysgerrige til at lægge vejen forbi brandstedet, skriver politirapporten.dk.
Tv-indslaget er produceret af Local Eyes

Regeringen forsøger at købe lægerne

Regeringen forsøger at købe lægerne
Mor og barn befriet efter to års kidnapning
Slanger, kamphunde og videooptagelser holdt kvinde i skak i ny kidnapningssag fra Ohio. Læs artikel
Tilsyn på vej med nyt bankindgreb
Tilsynets hemmelige udkast til at stramme grebet yderligere om bankerne får dem op i det røde felt. Læs artikel
Hvert 4. sekund flygter et menneske
Politibiler kolliderede under udrykning
Fire politifolk er kørt til behandling, efter at to politibiler kolliderede under en udrykning Læs artikel


