Indland 20.11.12 kl. 13:45

Både i Allerød og i Varde er der stor utilfredshed med forhandlingsforløbet omkring kasernelukninger. Foto: Mik Eskestad

Borgmester: Embedsmænd bestemmer kasernelukninger

AF JOHANNES KAAS FALLESEN

Forsvarsministeriets embedsmænd afgør kun kasernelukninger efter økonomi, mener berørt borgmester.

Artikel Det indeholder forsvarsforliget

Det fyger med beskyldninger om politisk kammerateri og direkte manipulation fra Varde og Allerød kommuner i sagen om de lukningstruede kaserner i kommunerne.

Tidligere i dag beskyldte borgmesteren i Varde Kommune, Venstre-manden Gylling Haahr, Socialdemokraterne for at straffe lige netop Varde Kaserne, fordi han tilhører oppositionen, og den beskyldning står han ved.

"Det ville jo ikke være første gang, man så det i danmarkshistorien ved kasernelukninger. Det er måske en naturlig ting, men jeg synes, det er meget udpræget, når man nu har så klare indikationer på, hvad der ville være hensigtsmæssigt ud fra både samfundsmæssige og forsvarsmæssige hensyn," siger han til Jyllands-Posten og henviser til en rapport, der viser gevinsten ved at bevare Varde Kaserne.

Lukningerne af Varde Kaserne og Høvelte Kaserne i Allerød Kommune skulle ifølge TV2 og Ritzaus Bureau være en del af en spareplan på 2,7 mia. kr. i Forsvaret.

Kan godt forstå kollega

I Allerød Kommune hedder borgmesteren Erik Lund. Han er konservativ, og han kan godt følge sin kollega i Sydjylland.

"Jeg håber ikke, der er disse politiske tanker bag, som han giver udtryk for, men jeg kan godt forstå, at han får den tanke," siger han til Jyllands-Posten.

Han mener, at det er påfaldende, at "socialdemokratiske kommuner" går fri.

"Pludselig rører man ikke ved områder, hvor der sidder socialdemokratiske borgmestre, så jeg kan godt følge ham lidt," siger han.

Når først embedsmændene har fået en idé, så er de ligeglade med, at deres argumenter bliver skudt ned, så fabrikerer de bare nogle nye

Erik Lund, borgmester, Allerød Kommune, K

Embedsmændene lytter ikke

Erik Lund mener dog, at det er embedsmændene i Forsvarsministeriet, der bærer den største del af skylden for, at det nu lader til at være Høvelte Kaserne, der står foran en lukning.

Han mener, at forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i for høj grad har overladt beslutningerne til sine embedsmænd.

"Jeg hælder mere til, at det er embedsværket, der trækker ministeren og Folketingets politikere rundt i manegen," siger han.

Ligeglade med argumenter

Allerød-borgmesteren peger på, at han mener at have tilbagebevist en række udregninger foretaget af embedsværket.

Alligevel føler han ikke, at embedsmændene tager kritikken til efterretning.

"Når først embedsmændene har fået en idé, så er de ligeglade med, at deres argumenter bliver skudt ned, for så fabrikerer de bare nogle nye," siger han.

Slå koldt vand i blodet

Fra Allerød er opfordringen til folketingspolitikerne helt klar.

"Brug nu et par år på at finde hoved og hale i det her i stedet for at stole på nogle regnedrenge, der ikke engang tør på spørge, hvad Livgarden eksempelvis har behov for," siger Erik Lund.

Lige nu forhandles der i forsvarsforligskredsen, der består af alle Folketingets partiet undtagen Enhedslisten, om hvordan Forsvaret når sparekravet.

Det indeholder forsvarsforliget

Forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig lagde regeringen op til at spare 2,7 milliarder kroner på forsvaret ved blandt andet at suspendere værnepligten og lukke kasernerne i Varde og Høvelte. Sådan ender aftalen dog ikke med at se ud.

Her er hovedpunkterne:

Forsvaret får reduceret sit budget med 2,5 milliarder kroner i 2015, 2,6 milliarder i 2016 og 2,7 milliarder kroner årligt fra 2017. Indfasningen af besparelserne bliver altså lidt langsommere, end der var lagt op til.
Løn- og ansættelsesvilkår. De ansatte i forsvaret har i nogle tilfælde fået bedre løn- og ansættelsesvilkår end andre ansatte i staten. Det skal der gøres op med.
Værnepligten består. Mens der i dag er 5000 værnepligtige, vil der fremover være 4200. Forsvarsministeren får bemyndigelse til at indkalde flere værnepligtige, hvis der er behov for det. Kvinder slipper fortsat for pligten, men kan ansættes på værnepligtslignende vilkår.
Kaserner skal lukkes i 2013. Forsvarschef Peter Bartram skal i begyndelsen af 2013 aflevere en ny indstilling om, hvilke kaserner han mener bør lukkes. Politikerne beslutter på baggrund af indstillingen inden marts, hvilke kaserner der skal lukkes.
Den bevarede værnepligt er dog godt nyt for Varde- og Høvelte Kaserner, som var udset til at lukke, hvis værnepligten blev suspenderet. Ifølge Vardes borgmester Gylling Haahr vil Varde Kaserne blive bevaret. Det samme kan også blive tilfældet for Høvelte.
Kampfly. Processen med at vælge, hvilken type kampfly der skal erstatte de aldrende F-16-fly, genoptages. Dermed kan Danmark ende med at bruge op mod 20-30 milliarder kroner på nye kampfly alt efter, hvor mange fly man vil købe.
Arktis. Forsvarets evne til at operere i Arktis styrkes med 120 millioner kroner. Der bliver købt et nyt inspektionsskib i Knud Rasmussen-klassen, og der gennemføres forsøg med at overvåge det arktiske område med satellitter og ubemandede fly.
Cyber. Der skal oprettes en militær cyberkapacitet for at beskytte mod cyberangreb.

Antallet af værnepligtige falder, men der vil stadig være plads til internationale operationer for Nato og FN.

Hæren skal med kort varsel kunne udsende en styrke på op til en bataljonsgruppe, som typisk er på mellem 300 og 800 soldater, i enten kortvarige eller længerevarende missioner, ligesom man har haft det i blandt andet Afghanistan.
Søværnet skal kunne indsætte op til to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længerevarende perioder.
Det skal være muligt at yde op til tre samtidige luftmilitære bidrag med kort varsel bestående af for eksempel transportfly, helikoptere, kampfly samt kapacitet inden for kontrol og varsling.

Kilde: Forsvarsministeriet