Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 23. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 14.11.12 kl. 08:21
Bestyrelsesformand Karin Leegaard Hansen. Foto: Mik Eskestad

Beboerformand fik smadret rude i strid om juletræ

Striden om et juletræ i Kokkedal er foreløbig kulmineret i tre politianmeldelser, men måske bliver sagen løst i aften.

Karin Leegaard Hansen var hjemme søndag aften, da hun pludselig fik et chok.

Jeg er ikke utryg, og jeg færdes i området, som jeg plejer. Men jeg er så ked af, at det er endt sådan her. Det gør mig ondt, og jeg synes bestemt ikke, det er sjovt
Karin Leegaard Hansen , Bestyrelsesformand

»Jeg hørte et brag inde i stuen,« fortæller beboerformanden, der løb ind og så, at hendes rude var blevet smadret.

Hun kunne ikke få øje på nogle gerningsmænd, så da hun ringede til politiet kl. 19.37, kunne hun ikke give et signalement at gå efter.

Dermed ligger der nu i alt tre uopklarede politianmeldelser i sagen om, hvorvidt der skal rejses et juletræ i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland.

Konflikten begyndte, da beboerbestyrelsen stemte nej til at holde den juletræsfest, der ellers afholdes hvert år. I referatet fra mødet den 31. oktober står under punktet eventuelt:

»Efterfølgende blev det ved demokratisk afstemning blandt bestyrelsens medlemmer besluttet, at årets juletræ med efterfølgende glögg og æbelskiver bliver aflyst i år.«

Forskellige forklaringer

Beslutningen er blevet heftigt kritiseret, men ifølge det muslimske flertal i bestyrelsen skyldes aflysningen, at ingen danskere ville stå for arrangementet. Ifølge formanden passer den forklaring dog ikke, da hun selv havde tilbudt at stå for juletræstændingen.

Den første politianmeldelse i sagen indløb i torsdags, hvor en borger anmeldte bestyrelsen for racisme, fordi den aflyste juletræsfesten, men til gengæld havde bevilget 60.000 kr. til en fejring af den muslimske Eid-fest, der markerer afslutningen på fastemåneden ramadanen.

Søndag indløb endnu to politianmeldelser om hærværket mod formandens lejlighed og hærværk mod en TV2-bil.

Bilen blev angrebet af hætteklædte unge, der truede de journalister, der var kommet til Egedalsvænge for at lave et indslag om sagen.

Kan blive smidt ud

Skulle det lykkes politiet at finde gerningsmændene, kan det være udsmidningsgrund, fortæller Bent Frederiksen, der er administrerende direktør i 3B.

»Vi vil ikke tolerere den adfærd, så jeg vil ikke udelukke, at vedkommende kan blive smidt ud af Egedalsvænge, hvis der er tale om en beboer. Foreløbig ved vi ikke, hvem der har gjort det, men det giver utryghed blandt beboerne, og derfor vil vi tale om det på mødet i aften,« siger Bent Frederiksen.

Han henviser til det forsoningsmøde, der holdes i aften i Egedalsvænge kl. 19 mellem bestyrelsen og boligselskabet.

Boligselskabet har opfordret bestyrelsen til at vedtage et juletræ, og i går afleverede nogle af de ca. 1.400 beboere en underskriftindsamling til Boligselskabet 3B, hvor de kræver et ekstraordinært møde, som kan føre til, at bestyrelsen bliver væltet.

Formanden sunder sig

Imens forsøger formanden Karin Leegaard Hansen at undgå, at sagen eskalerer yderligere.

»Jeg er ikke utryg, og jeg færdes i området, som jeg plejer. Men jeg er så ked af, at det er endt sådan her. Det gør mig ondt, og jeg synes bestemt ikke, at det er sjovt,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ Borgmester om juletræsballade: Få det løst

Det handler juletræs-balladen om

  • I begyndelsen af november besluttede et flertal i bestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal at sige nej til julefest og opstilling af juletræ i foreningen.
  • En privat donor tilbød at betale juletræet og desuden give et tilskud til den næste muslimske Eid-fest. Det afviste flertallet i bestyrelsen med henvisning til, at beslutningen var af principiel karakter.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Drama ved Retten i Glostrup: Anholdt flygtet

Kammerater til sigtet i våbensag holdt betjente tilbage og sikrede ung mands flugt fra retsmøde.
forsiden lige nu

Mulige vragdele fra MH370 skyllet op

Havarieksperter er ved at undersøge vragdele, samtidig med at Malaysias regering siger god for undersøgelse.

USA erkender fotofup mod Rusland

Jyllands-Posten har været med til at tvinge New York Times til en opsigtsvækkende rettelse.

Tyske turister: ”Auf Wiedersehen, Dänemark”

Færre tyskere lejede et dansk sommerhus i 2013.

Drama ved Retten i Glostrup: Anholdt flygtet

Kammerater til sigtet i våbensag holdt betjente tilbage og sikrede ung mands flugt fra retsmøde.

EL kalder fløjtekoncert for »uværdigt«

Venstrefløjens repræsentanter på Christianborg vil ikke støtte aktion med 800 fløjter mod Thorning.

Muslim-glæde vækker sure muslim-miner

Ny video i lang række af glædes-udbrud falder ikke i god jord hos alle muslimer.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce