Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
onsdag 19. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 11.11.12 kl. 23:45

Alarm over gamle på depressionspiller

Både Ældresagen og Psykiatrifonden vurderer forbruget som for højt og frygter, at pillerne dækker over ensomhed.

En pille eller to mod depression er hverdagskost for næsten hver fjerde over 80 år, og dermed er forbruget omtrent tre gange så stort som for befolkningen i almindelighed.

Det bekymrer både læger, pårørende og Ældresagen, hvor konsulent Margrethe Kähler frygter, at den antidepressive medicin dækker over andre problemer:

»Selvfølgelig opstår der kriser hos ældre mennesker, som oplever dødsfald, sygdom og ensomhed. Men det skal ikke håndteres med vanedannende depressionsmedicin med masser af bivirkninger,« siger hun og bakkes op af Psykiatrifonden.

»Det er betænkeligt med et så højt forbrug hos de ældre, når man sammenligner med resten af befolkningen. Det tyder på, at det i højere grad er et mentalt sundhedsproblem end et psykiatrisk sundhedsproblem,« siger fondens formand, Anne Lindhardt.

Presset til at udskrive medicin

At 23,3 pct. af danskerne over 80 år spiser antidepressiv medicin, som det fremgår af tal fra Statens Seruminstitut, huer heller ikke Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Læger:

»Det er ikke godt. Som læger bliver vi ofte presset til at udskrive antidepressionsmedicin af de ældre selv, plejepersonalet eller de pårørende, men det bør ikke være en undskyldning. Ofte dækker symptomerne over ensomhed, og det løser vi ikke med en pille. Vi må som læger tage et alvorligt tag i os selv og bremse den udvikling.«

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er også bekymret over udviklingen.

»Stigningen i brugen af antidepressiv medicin blandt ældre tyder desværre på, at vi som samfund har et problem, og at vi måske for ofte griber til de lette løsninger,« hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeren, hvori hun også gør opmærkom på, at ministeriet har udarbejdet forebyggelsespakker til kommunerne og er på vej med initiativer, som kan støtte brugen af dem.

Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt

Udgravningerne til dronning Margrethes og prinsgemalens gravkrypt er begyndt i Roskilde Domkirke. Læs artikel
forsiden lige nu

"Folk skal ikke tvinges til Rejsekortet"

Klippekort kan bruges et år længere i hovedstaden, mens teknikken bag Rejsekortet udbedres. Læs artikel

Gigantbøde til Lundbeck

Medicinalselskabet har fået den største danske EU-bøde i en konkurrencesag nogensinde. Læs artikel

Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte

Mobilproducenten skulle efter sigende være på vej til at blive solgt til en kinesisk telegigant. Læs artikel

Nu stiger friværdierne igen

For første gang i lang tid steg værdien af alle boligtyper i Danmark. To regioner går dog tilbage. Læs artikel

Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?

"Sådan var det også i 90'erne," lyder det i S-toppens hilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag

Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt

Udgravningerne til dronning Margrethes og prinsgemalens gravkrypt er begyndt i Roskilde Domkirke. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce