Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 11.11.12 kl. 18:44
Egedalsvænge i Kokkedal. Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto

Dramatisk jagt på TV 2-journalister

En fredelig underskriftsindsamling i Egedalsvænge udviklede sig søndag.

To af TV 2s journalister fik sig søndag eftermiddag en forskrækkelse, da de var taget til bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal for at dække en underskriftsindsamling, der skulle hjælpe med at erklære mistillid til boligforeningens bestyrelse. Den sagde for nyligt nej til at bruge penge på julepynt.

Da de to journalister havde været i området i kort tid, hørte de et stort brag fra deres sendebil, som stod parkeret cirka 50 meter væk.

De to journalister skyndte sig hen til bilen, hvor en gruppe unge med tildækkede ansigter stod. Bilen havde fået betydelige skader fra brosten, og de unge råbte skældsord som "nynazist" efter TV 2-folkene.

"Troede jeg skulle have tæsk"

"I skal bare væk herfra nu, sagde de. Det er første gang, at jeg for alvor troede, at jeg skulle have tæsk. Så vi undskyldte bare og sagde, at vi kører nu. Så satte vi os ind på sæderne med glasskår og kørte væk," siger en af de to journalister til TV 2s hjemmeside.

De to journalister har ikke lidt fysisk overlast og har fortsat dagens arbejde, men sendebilen fik smadret døre, vinduer, instrumentbræt og en del andet.

Nyhedschef ved TV 2, Jacob Nybroe, finder det forkasteligt, at hans folk skal udsættes for den slags behandling på jobbet.

Gik efter udstyr

"Det er helt horribelt, at sådan noget sker, men jeg glæder mig først og fremmest over, at man tilsyneladende har jagtet vores isenkram, og at vores folk ikke kom noget til. Men det er da horribelt, at vi ikke kan dække alle steder i Danmark," siger Jacob Nybroe til Jyllands-Posten.dk.

Det er anden gang i år, at en TV 2-journalist udsættes for ubehageligheder under udførelsen af sit arbejde. I juni blev en journalist fra stationen tæsket og klædt nøgen, fordi han blev taget i at filme i Pusher Street.

"Det kan være slemt i nogle områder af landet, bl.a. Vollsmose og Christiania, og det er oplagt blevet værre nogle steder," siger Jacob Nybroe.

LÆS OGSÅ Politi undersøger hærværk mod TV 2-bil

Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Fem ugers regn på under et døgn

Adskillige steder i Danmark er der faldet op til 60 mm regn siden i går. Læs artikel
forsiden lige nu

Tolke må søge asyl i Danmark

Flere hundrede afghanske tolke får mulighed for at søge asyl i Danmark. Læs artikel

Skat og bilbranchen slås om demobiler

"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel

Oldinge jagter hinanden på Mount Everest

To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel

Fem ugers regn på under et døgn

Adskillige steder i Danmark er der faldet op til 60 mm regn siden i går. Læs artikel

Borgmester vil tjene penge på hashsalg

Frank Jensen forventer overskud, hvis Københavns Kommune skal sælge hash. Usmageligt, siger Venstre. Læs artikel

Kina varsler ny kurs i klimapolitik

Eksperter ser historisk nye signaler fra Kina i klimakampen og venter koordineret indsats. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce