*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 30. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 25.09.2012 kl. 21:13
Fem personer er blevet indlagt på Odense Universitetshospital med symptomer på smitte fra sars-lignende virus. Foto: Ernst van Norde/Polfoto

To af de indlagte på OUH er børn

To af patienterne måske smittet med virus er børn af person hjemvendt fra Mellemøsten.

Det var en mand og en kvinde, der netop var vendt hjem til Danmark efter en tur til Qatar og Saudi-Arabien, som tidligere på dagen blev indlagt på Odense Universitetshospital med symptomer på smitte fra sars-lignende virus.

Det oplyser direktør på OUH, Jens Peter Steensen, til Jyllands-Posten.

Symptomer
  • Feber
  • Hoste og øget sekret ved hoste
  • Influenzalignende smerter i kroppen
  • Åndenød eller vejrtrækningsbesvær
  • Der går cirka syv til ti dage fra smitte til sygdom
  • Der findes forskellige typer coronavirus, som normalt giver almindelig forkølelse, hoste og snot, men sjældent også kan medføre mere alvorlige infektioner i luftvejene
  • Det nye coronavirus tilhører samme virusgruppe som sars-virus, der har givet anledning til mere alvorlige sygdomme
  • Sars er en forkortelse for "alvorlig akut luftvejsinfektion". Sygdommen ramte blandt andet Kina, Hongkong, Singapore og Taiwan i 2003 og 2004 og kostede omkring 800 mennesker livet på hele kloden
  • Kilde: Odense Universitetshospital, Sundhedsstyrelsen, AFP. /Ritzau/

Familien blev indlagt

Jens Peter Steensen fortæller, at de to personer uafhængigt af hinanden havde været på besøg i de mellemøstlige lande.

Den ene af de indlagte er i slutningen af 20'erne og den anden i slutningen af 30'erne.

Den indlagte mands familie er desuden også blevet indlagt. Det drejer sig om en kvinde og to børn. I alt er fem personer altså på hospitalet.

Corona

Lægerne frygter, at de fem personer kan være smittet med virusset kaldet corona, der er i familie med sars-virusset.

"Med de symptomer, de har, så opfylder de kriterierne for, at vi indlægger dem," siger Jens Peter Steensen, der venter svar på prøverne fra Statens Serum Institut (SSI) i morgen onsdag.

Indtil da er patienterne i isolation, siger Jens Peter Steensen, der oplyser, at de alle "har det godt."

Inkubationstiden for det ny coronavirus formodes at være syv til 10 dage.

Advarede i går

I går mandag rådede SSI og Sundhedsstyrelsen personer, der havde rejst i Qatar eller Saudi-Arabien, til at søge læge, hvis de inde for de første 10 dage efter hjemkomst fik feber og hoste, åndenød eller vejrtrækningsbesvær.

Ifølge Jens Peter Steensen var den ene patient blevet henvist til OUH af sin egen læge.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
forsiden lige nu

Læger uden grænser advarer mod dødelig luftbåren sygdom

Multi-resistent tuberkulose har dræbt flere mennesker end ebola.

Israel trækker ambassadør fra Sverige

Der er stor israelsk utilfredshed med, at Sverige har anerkendt staten Palæstina.

JP

Dyrere at lægge boliglån om på mandag

At tøve med at omlægge sit boliglån kan komme til at koste mange penge.

13-årig dreng vil se verden, før han bliver blind

Louis Corbett bliver blind om få måneder. Nu rejser han verden rundt, før det er for sent.
USA

Fly er styrtet ned i lufthavn i USA

Et mindre fly har ramt en bygning tæt på lufthavnen i Witchita. Der meldes om to omkomne.

Danmark tvinges til at åbne for grøn støtte til udenlandsk strøm

Fra 2015 kan udenlandske producenter få del i de grønne milliardbeløb, der opkræves hos danske virksomheder og elkunder.
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce