60 millioner "ustyrlige" læge-regninger
Vi går til læge for knap 14 mia. kr. om året. Men hele området er uden reel kontrol.
Vi kan rende til læge, tandlæge, kiropraktor og andre behandlere lige så tit, vi vil. Døren er åben, uanset hvor det gør ondt og hvor meget.
Den slags løber op, og i alt kostede det samfundet 13,7 mia. kr. i 2011.
Over en 10-årig periode er udgifterne vokset med 22 pct. I det samlede offentlige forbrug var væksten til sammenligning "kun" 12 pct.
Ca. 600.000 regninger blev sendt tilbage til yderen på grund af fejl, f.eks. fordi ydelseskoden eller cpr-nummeret ikke fandtes, eller fordi yderen havde opkrævet et honorar, som ikke var i overensstemmelse med de landsdækkende aftaler.
Udtaler kritik
75 pct. af udgifterne på 13.7 mia. kr. vedrører besøg hos en praktiserende læge eller en speciallæge.
Nu har de folkevalgte statsrevisorer i en beretning udtalt kritik af, at de 60 millioner regninger, som praksissektoren producerer i løbet af et år, er vanskelige at styre og kontrollere, ligesom det er svært at følge op på aktiviteter og udgifter hos de praktiserende læger, tandlæger og andre i sektoren.
Udgifterne burde falde
Statsrevisorerne bruger udtrykket "utilfredsstillende" om det forhold og fortsætter:
"Derfor er det f.eks. ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne.
Beretningen til Folketinget handler ikke kun om de praktiserende læger men om hele sektoren.
Det vil sige alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer samt psykologer.
Plads til forbedringer
Rigsrevisionen (statsansatte medarbejdere, der laver beretninger til statsrevisorerne, red.) tog selv initiativ til undersøgelsen i november i fjor.
Revisionen har ikke beskæftiget sig med selve kvaliteten af behandlinger i praksissektoren.
Men på de øvrige målbare områder slår revisionen fast, at Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne bør øge indsatsen for en skærpet styring af aktiviteter og udgifter.
"Ræven vogter gæs"
I den kritiske rapport nævnes bl.a. følgende som en medvirkende årsag til problemerne:
- En væsentlig del af kontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til at sanktionere yderne er henlagt til regionernes samarbejdsudvalg, hvori ydernes organisationer indgår.
- Grænseværdierne for, hvornår en yder tages ud til kontrol, er sat så højt i de landsdækkende aftaler, at ydernes forbrug kan ligge langt over gennemsnitsforbruget, uden at forbruget undersøges nærmere.
- Der er desuden forskel på, hvilke sanktioner samarbejdsudvalgene gennemfører over for yderne, ligesom der kan gå lang tid, før samarbejdsudvalget skrider til økonomiske sanktioner.
- Det er forskelligt, i hvor høj grad regionerne kræver uretmæssigt udbetalte honorarer tilbagebetalt.
- Kontrollen er ikke en kontrol af, at ydelsen er leveret. Der er således tale om et system, der er baseret på tillid til, at yderne kun indberetter de ydelser, der er givet.
- Der går i mange tilfælde lang tid – og i nogle tilfælde 3-4 år eller mere – fra det første gang bliver konstateret, at en yders forbrug afviger fra det aftalte, til at samarbejdsudvalget anvender økonomiske sanktioner.
Når Rigsrevisionen og statsrevisorerne råber vagt i gevær er det ikke mindst fordi, problemet med den ustyrlige praksissektor vil vokse.
Det skyldes, at stadig flere opgaver ventes henlagt hertil i årene fremover.