Svømmetur kan koste 70.000
Det kan komme til at koste en 21-årig mand dyrt, at han sent i aftes svømmede over Limfjorden.
Manden sprang i vandet ved Utzon-centret i Aalborg ved 23-tiden, kun iført underbukser. Et vidne slog alarm, og politiet tilkaldte både redningsbåd og helikopter. Det oplyser Nordjyllands Politi til DR Nordjylland.
Redningsbåden samlede manden op, da han næsten var nået til Nørresundby, og det viste sig, at han bare ville tage sig en aftensvømmetur. Men det formilder ikke politiet.
- Det er alvorligt, for vi vidste ikke, om han var faldet i Limfjorden i mørket. Vi blev derfor nødt til at sætte det store apparat i gang, siger vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi.
Bøde for ulovlig svømmetur
Ifølge vagtchefen risikerer manden i yderste konsekvens at skulle betale de 60-70.000 kroner, som den unødvendige redningsindsats kostede. Det skal politiets jurister tage stilling til i de kommende dage.
Under alle omstændigheder får han en bøde for en ulovlig svømmetur i Limfjorden.
Den 21-årige mand var beruset, da han sprang i vandet, oplyser politiet.

Elever: "9.z mod Kina" var kun den halve sandhed

Elever: "9.z mod Kina" var kun den halve sandhed
Nødråb fra dommere: Folk må vente for længe på dom
Østre Landsret må droppe mål om sagsbehandlingstider. Læs artikel
Det kan Danmark sælge sig på
Hvad gør Danmark attraktivt? Et amerikansk medie er kommet med et bud. Læs artikel
Hollændere: Sangens intro er plagiat
Ryanair fløj rekordoverskud hjem
Lavprisselskabet har på trods af stigende brændstofpriser haft et rekordår. Læs artikel


