Krystallinsk pulver indlægger flere
Flere gæster på Roskilde Festival er på sygehuset. Farlige stoffer måske i omløb.
Fire-fem gæster på Roskilde Festival er på nuværende tidspunkt indlagt på hospitalet med en formodentlig narkotikaforgiftning.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Krystallignende pulver
Politiet siger, at der er stor risiko for, at der er puttet diverse fyldstoffer i nogle af de narkotiske stoffer, som politiet derfor fraråder gæsterne at indtage.
I stoffet har politiet fundet et krystallinsk pulver (et krystallignende pulver), der skal opløses i vand og indtages som drikkelse.
Ifølge politiets oplysninger er de indlagtes tilstande stabile.
Forurenede stoffer
Roskilde Festivals pressetalskvinde Christina Bilde frygter, at der kan være farlige stoffer i omløb på festivalen.
Hun siger til jyllands-posten.dk:
"Vi har en formodning om, at der kan være forurenede stoffer i omløb. Det er der en stignende tendens til i samfundet, som afspejler sig på festivalen."
Hun siger, at Roskilde Festivals generelle holdning er, at man skal holde sig væk fra stoffer.
"Men ser man nogen, der får det dårligt, eller får man det selv dårligt, så er vi der selvfølgelig for at hjælpe."
En person er død
Tidligere på dagen kom det frem, at en 20-årig svensk mand var død på festivalen natten til mandag sandsynligvis af en overdosis.
Politiet vil senere i dag foretage et ligsyn og måske en obduktion for at finde ud af hvilket stof, der dræbte den unge mand.
Det er endnu usikkert, om der er en sammenhæng mellem den 20-åriges død og de personer, der er indlagt.
Roskilde Festival
- Festivalpladsen åbner torsdag den 5. juli klokken 17.
- Roskilde Festival afholdes i 2012 for 42. gang.
- Der er sat 77.500 partoutbilletter og 20.000 endagsbilletter til salg, og der er tæt ved udsolgt.
- Omkring 200 bands kommer til at optræde på Festivalens otte scener.
- 30.000 frivillige hjælper til med at afvikle festivalen.
- Sidste år var 22 % af publikum med for første gang.
- Gennemsnitsalderen for deltagerne er cirka 23 år.
- en typiske festivalgæst er studerende og bor i en skandinavisk storby.
- Cirka 50 procent af publikum ankommer med tog.
- I 2011 ankom 42.500 gæster til Roskilde Festival i det første døgn efter campingpladsen åbnede.
- En undersøgelse foretaget af VisitDenmark i 2008 viser, at en festivalgæst i snit bruger 4.700 kroner i løbet af festivalen.
- En publikumsundersøgelse fra 2011 viser, at langt de fleste festivalgæster kommer for stemningen, musikken og samværets skyld.
- Sidste år var 80 procent af publikum fra Danmark. Norge og Sverige leverede største delen af de udenlandske gæster med henholdsvis 8 og 4 procent.
- Der rejses cirka 50.000 telte på festivalen.
- Befolkningstætheden er større end i storbyer som Hong-Kong og Shanghai.
- I løbet af festivalen køber publikum en million liter øl, fire tons kaffe, 40.000 liter vin, 150.000 burgere, 30.000 pizzaer, 15 tons pomfritter, 100.000 appelsiner og 4,7 ton bananer.
Kilde: Roskilde Festival.

Turist har mistet livet i Vesterhavet

Enighed om EU's budget
Blev jumbojet ramt af et missil?
Seks pensionerede efterforskere bryder tavsheden i opsigtsvækkende dokumentar om mystisk flyulykke. Læs artikel
Turist har mistet livet i Vesterhavet
En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel
Bernanke trak ikke i bremsen
Aftale om letbane i hovedstaden på plads
Der er onsdag indgået en bred politisk aftale om en grønnere transportpolitik. Læs artikel


