Dronning er populær som aldrig før
En dansk ekspert taler om en "bedstemor-effekt", som gavner dronning Elizabeth.
I dag fejrer den britiske dronning Elizabeth 60 års jubilæum som monark. Og hun har aldrig haft flere venner blandt almindelige englændere.
Det siger Steward James Ward til TV 2.dk.
Han beskriver en "bedstemor-effekt", som udover at have velsignet dronning Elizabeth, også kom dronning Victoria til gode for 100 år siden i Storbritannien.
Ifølge ham har dronningen formået at følge med tiden ved f.eks. at begynde at betale skat og gøre det muligt for alle at besøge Buckingham Palace.
Bryllup hjalp på image
Dermed er hun igen i kridthuset hos offentligheden efter en længere svær periode - begyndende i 1990'erne.
Først i 1992 med tre skilsmisser blandt børnene og en brand, der hærgede Winsor Castle, siden med prinsesse Dianas død, hvor dronningen blev kritiseret heftigt for ikke at have empati i sin håndtering af dødsfaldet.
Steward James Ward mener desuden, at brylluppet for det populære par prins William og Kate har sat kongehuset i et bedre lys.
London er i disse dage i feststemning med blandt andet en sejlparade med 1.000 både, gondoler og robåde på Themsen til ære for dronning Elizabeth.
LÆS OGSÅ: 100.000 fejrede dronning Elizabeth