*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
lørdag 12. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 09.05.2012 kl. 07:46
Sådan fortæller Tænk om Forbrugerrådets elbørs.

Forbrugerrådet opfordrer til spam

5.700 forbrugere har meldt sig til Forbrugerrådets elbørs, der vil presse elpriserne ned.

Men når folk i så voldsomt omfang har tilmeldt sig, så kan det skyldes, at Forbrugerrådet i stor stil har udsendt spam og dermed brudt den markedsføringslov, som rådets direktør og jurister ofte klandrer andre virksomheder for at bryde. Det skriver 24timer.

I bestræbelserne på at skaffe kunder til sin elbørs, der hører hjemme i Forbrugerrådets aktieselskab, har rådet opfordret alle nye kunder til at opnå en gevinst ved at videresende en e-mail.

Jurister: Det er spam

»Del Tænk Strøm med dine venner og bekendte, evt. ved at videresende denne mail. Jo flere vi er, des bedre vilkår kan vi forhandle os frem til,« har Forbrugerrådet opfordret i mindst 5.700 e-mail.

Fire jurister vurderer over for 24timer, at der utvivlsomt er tale om spam-mail. Virksomheder, som spammer, straffes med 100 kroner pr. e-mail.

»Det er besynderligt og tankevækkende, at en organisation, som ofte kritiserer andre, og som skal være forbillede, handler i strid med markedsføringsloven. Rådet må ikke opfordre modtagere af e-mail indeholdende markedsføring til at videresende disse til venner og bekendte med gevinst for øje. Forbuddet mod spam er klart overtrådt,« siger Karina Lind Bertelsen fra Avodan til 24timer.

Nu justeres mailen

Forbrugerrådets jurist Anette Høyrup afviser, at rådet skulle have brudt den lov, som blandt andet skal beskytte forbrugerne mod uønskede e-mail.

»Den enkelte forbruger opnår ikke umiddelbart nogen økonomisk gevinst ved at sende e-mailen videre, men det er korrekt, at de på sigt kan opnå måske billigere strøm, men det har lange udsigter. Vi ved slet ikke, om der kommer en belønning,« lyder argumentet.

Hun fastslår, at også Forbrugerrådet skal overholde markedsføringsloven.

»Vi har haft en snak med Forbrugerombudsmanden i dag, og det har ikke ændret vores holdning, men når nogen mener, vi bryder markedsføringsloven, har vi for at være sikre valgt at justere mailen, hvor vi opfordrer til at videresende e-mailen,« siger Anette Høyrup til 24timer.

LÆS OGSÅ: Forbrugerrådet vil sikre dig billigere el

Kilde: 24timer
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Zornig: Esbjerg har et ledelsesproblem

Ansvaret i sagen om det svigtede søskendepar i Esbjerg ligger hos politikerne, mener Lisbeth Zornig.
forsiden lige nu

Bliver vi ved med at holde på pengene?

Forbrugerne er hårdt ramt på psyken, advarer eksperter.

Iraks hær anklages for massehenrettelse

Human Rights Watch siger, at mindst 255 sunni-muslimske fanger er blevet henrettet af soldater fra Iraks hær.

Genmanipulation kan slanke fede mennesker

Genmodificerede celler, som kan udskille et 'mæthedshormon', kan blive kuren på den voksende fedme-epidemi.

Zornig: Esbjerg har et ledelsesproblem

Ansvaret i sagen om det svigtede søskendepar i Esbjerg ligger hos politikerne, mener Lisbeth Zornig.

Mand stukket ned under slagsmål på Christiania

Offer kom i klammeri med gruppe af mænd, som provokerede værtshusgæster med peberspray.

Mediejurist: Aller har en skidt sag

Aller Media vil have kendelse bragt for Højesteret, men det kan blive svært med argument om kildebeskyttelse.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
  • Afsløring: Mad bliver lavet af myrdede dyr

    Hver eneste dag bliver tusinder af dyr kynisk myrdet på gigantiske drabsfabrikker. Her bliver stykker af deres døde kroppe systematisk camoufleret som uskyldigt udseende fødevarer. 
Søg i vejviseren
Annonce