Uønsket radar koster skatteborgerne 50 mio. kr.

Det koster skatteborgerne 50 mio. kr., at Forsvarsministeriet stik imod Natos ønsker har sendt en radar med 40 mand til Nordafghanistan.

Forsvarschefen forsøgte gennem 2011 tre gange skriftligt at gøre Forsvarsministeriet opmærksom på, at den politiske aftale om at udsende radaren gik direkte imod Natos ønsker til Danmark.

Men politikerne fik det aldrig at vide, og den 1. marts blev radaren taget i brug i Mashar e-Sharif i Nordafghanistan.

Lektor: Hamrende åndssvagt

Peter Viggo Jakobsen er lektor ph.d. ved Forsvarsakademiet, og han ryster på hovedet over beslutningen.

"Det er hamrende åndssvagt. Det kan jo ikke passe, hvis hele essensen med at sende enheder ud er at støtte Nato og gøre indsatsen så effektivt som muligt. Så er det jo fuldstændig hen i vejret, at vi skal til at bruge penge på noget, som overhovedet ikke har nogen effekt – bare fordi det har stået på et eller andet stykke papir, som i realiteten ikke betyder noget. Det er bindegalt," siger han.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen bør sagen give stof til eftertanke, når forsvarsminister Nck Hækkerup (S) vil gøre op, hvorvidt han som annoceret ønsker at lægge Forsvarskommandoen ind under Forsvarsministeriet.

"Forsvaret vil gerne gøre Finansministeriet glade, men det ministerium taber også på det her. Så beslutningen er dum hele veje rundt. Det er så dumt, som det overhovedet kan være. Og det viser igen, at det der med at lade departementet styre tingene hen over hovedet på den fagmilitære ekspertise – det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Man er nogle gange nødt til at lytte til den fagmilitære ekspertise. Det her er bare endnu et eksempel på, at det er måske ikke kun i forsvarets øverste ledelse, at der er råddenskab – men også nogle andre steder. Det er helt galt det her.«

Del af Helmand-plan

Luftoperationscenteret var en del af Helmand-planen 2011-2012 og blev ifølge politikerne tilføjet planen på departementets initiativ, fordi Nato ifølge en af ordførerne »udtrykkeligt« havde ønsket det udsendt. Men da Forsvarskommandoen efterfølgende rettede henvendelse til Nato, de allierede lande i Afghanistan-styrken ISAF, amerikanerne og briterne, var svaret alle steder et klart nej tak.

Nato gjorde i stedet Danmark opmærksom på, at udsendelsen af luftmilitære styrker ikke ville opfylde de efterspurgte kapacitetsopbygningsopgaver og ikke ville været bestemt af udviklingen på jorden. Ifølge Nato burde Danmark derfor anvende »normerne inden for styrkeloftet til landmilitære bidrag i Helmand«.

Læs mere i Indblik i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her