Indvandrere afviser specialskoler

Mens et stigende antal danske elever bliver sendt i specialskoler, bl.a. på grund af forældrepres, nægter en større gruppe indvandrerfamilier at sende deres barn samme vej. Det fortæller en række skoler, som Morgenavisen Jyllands-Posten har været i kontakt med.

»Vi bruger mange ressourcer på at overbevise dem om, at deres barn ikke kan modtage almindelig klasseundervisning. Det er et knæk i familiernes stolthed, og oftest har forældrene bestemt sig på forhånd og vælger at skifte skole - typisk til en etnisk privatskole,« siger lærer på Rådmandsgade Skole, Sabah El Tawil.

Hun vurderer, at der mindst er én tosproget elev i hver klasse, hvor forældrene afviser et kommunalt tilbud.

Lignende erfaringer har man på Blågård Skole, hvor en gruppe forældre ifølge skoleleder Klaus Mygind foretrækker skoleflytning frem for specialskole.

Svære at have i klassen

På Avedøre Skole og Kildevældsskolen på Østerbro har man fundet interne løsninger, hvor elever, der af den pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) burde gå på en specialskole, stadig modtager undervisning på almenskolen, selv om det faglige udbytte efter skoleledernes mening er yderst begrænset.

Derudover bliver eleverne ifølge Torben Lottrup, der er skoleleder på Avedøre Skole, ofte et problem for underviserne og de andre børn:

»Nogle affinder sig med, at de ikke kan følge med, mens andre bliver et forstyrrende element, og det stiller ofte ekstra krav til underviseren.«

Modvilje

I Aalborg, Aarhus og Esbjerg oplever kommunale rådgivere også, hvordan vejen mod specialskolen for indvandrere ofte er brolagt med modvillige forældre, og i mange tilfælde handler det om at finde et alternativ, som forældrene kan acceptere.

»Vi kan godt finde på at foreslå et andet tilbud, fordi det trods alt er bedre end almindelig klasseundervisning,« siger Helle Bjerre, der er leder af PPR i Esbjerg.

Professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, forklarer, at tendensen skyldes en øget frygt for stigmatisering, men advarer samtidig om, at det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis børnene ikke får den rette hjælp:

»Børnene ender med sakke bagud og risikerer at blive isolerede og på længere sigt socialt marginaliserede.«