*

Indland

Unge: Det er ligesom i Korsbæk

Alle vogter på hinanden i indvandrermiljøer, siger unge. Minister håber på et nyt ungdomsoprør.

Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Ikke alene finder unge med indvandrerbaggrund sig i, at familien bestemmer, om de må have kærester, og hvem de skal giftes med. De unge er selv med til at holde hinanden nede, for mange deler de holdninger, der danner grundlaget for den sociale kontrol. Det viser en ny rapport, som ALS Research har lavet for Social- og Integrationsministeriet.

Men at unge piger i dagens Danmark - snart 100 år efter at kvinder fik stemmeret - ikke selv må bestemme, hvem de vil giftes med, er oprørende, mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

Lige så indigneret er hun over rapportens dokumentation af, at hver tredje dreng med indvandrerbaggrund ikke mener, at piger skal have samme frihed som drenge.

Hun mener, at integrationsindsatsen skal tænkes helt forfra, og hun håber, at samfundet kan skubbe på for et nyt ungdomsoprør, for den sociale kontrol retter sig mod begge køn. Det nye ungdomsoprør skal anspores ved at gå i dialog med de unge og ved at stille muligheder og udveje til rådighed for unge, der ikke længere vil finde sig i den sociale kontrol.

»Vores frihedsrettigheder«

»Vi er nødt til at begynde helt forfra, når så mange mennesker ikke har og ikke deler vores frihedsrettigheder. Men kampen skal tages strategisk rigtigt, og det er ikke alt, vi kan lovgive om. Meget af det her skal komme nede fra og fra de unge selv. Vi har brug for et ungdomsoprør,« siger Karen Hækkerup.

Hun lægger op til, at undersøgelsen af omfanget af den sociale kontrol skal gentages med jævne mellemrum, så regeringen kan måles på, om der sker fremskridt. Antallet af ghettoer skal halveres, og hun håber at få partierne i det såkaldte satspuljeforlig med til at bevilge penge til en række nye analyser af problemerne med integrationen i Danmark.

Udstødt af fællesskabet



Modsat ministeren er Kassem Ibrahim langt fra overrasket over omfanget af social kontrol. Han har selv palæstinensisk baggrund, læser statskundskab og er med i Dialogkorpset, der tager rundt på uddannelsesinsitutioner og taler med andre unge om såkaldte æresrelaterede konflikter i familierne.

Han sammenligner livet i mange indvandrermiljøer med livet i Korsbæk i tv-serien ”Matador”.

»Alle vogter på hinanden, og hvis man skejer ud, risikerer man at blive udstødt af fællesskabet, men omvendt er der også fordele ved fællesskabet,« siger Kassem Ibrahim.

Han forklarer, at beboerne i nogle boligområder lever så afsondret fra det danske samfund, at endda forældede normer fra hjemlandet får lov at dominere.

Vil ændre sig langsomt


Også han mener, at forandringen i høj grad skal komme fra de unge selv, og det skal også nok ske ganske langsomt, bl.a. i takt med at pigerne får høje uddannelser.

»Hvis en kvinde står som 28-årig med den højeste uddannelse i familien som måske læge eller jurist, er det altså svært for de andre at bestemme over hende,« siger Kassem Ibrahim.

Også 21-årige Samia Obari, der har marokkansk baggrund og er med i Dialogkorpset, er overbevist om, at tingene vil ændre sig med dialog og hjælp til indvandrerunge.

Skyldfølelse

»Nogle af min mors veninder kan fortælle, at det var strengt forbudt for dem at tage kørekort. Nu er det flot, hvis en kvinde selv kører bil, og fedt hvis en pige tager en uddannelse. Men vi mangler at komme dertil, at man også siger om en pige: Hvor er det flot, at hun selv har valgt sin mand,« siger Samia Obari.

Hun forklarer eksistensen af den omfattende sociale kontrol med, at de unge føler et stort ansvar for familiens ve og vel.

»Jeg har set eksempler på piger, der er flyttet hjemmefra og godt kender deres værd. Men de bliver ramt af en kæmpe skyldfølelse, fordi de så måske bliver ringet op om, at deres mor er gået ned med en depression - og så ender de med at gå tilbage,« siger Samia Obari.

ORDET ER DIT: Skal indvandrerunge gøre oprør?

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her