*

Indland

Danskernes levetid øges med 12 timer i døgnet

Et hastigt voksende antal ældre danskere vil betyde et så voldsomt pres på sundhedsvæsenet, at brugerbetaling og private forsikringer kan komme i spil.

Arkivfoto: Polfoto

Danskernes levealder vokser så kraftigt, at sundhedsvæsenet ikke vil kunne klare fremtidens voldsomme pres af flere ældre borgere.

Alene i det seneste år er danskernes gennemsnitlige middellevetid steget med seks måneder, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til en stigning på 12 timer i døgnet i løbet af det seneste år. Middellevetiden viser, hvor gammel en nyfødt ventes at blive. Mænds middellevetid er nu på 77,1 år og kvinders på 81,2 år.

Professor: Det bliver dyrt

Den stigende middellevetid betyder, at der om 20 år vil være dobbelt så mange danskere over 80 år, og danskernes skatteindbetalinger vil ikke være tilstrækkelige til at finansiere efterspørgsel på medicin, ambulante behandlinger og hospitalsindlæggelser, siger sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»De kommende generationer af ældre har tårnhøje forventninger til behandling. Det bliver dyrt, rigtig dyrt. Det er slet ikke holdbart, men jeg tror ikke, at det er gået op for folk endnu, at det ikke kan finansieres over skatten,« siger Møller Pedersen, der forudser, at det bliver nødvendigt med brugerbetaling og flere private forsikringsordninger.

Han støttes i sin vurdering af seniorsundhedsøkonomen Jakob Kjellberg fra Dansk Sundheds Institut.

Forventningerne skal dæmpes

Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), siger, at det bliver nødvendigt at prioritere skarpere, men også at dæmpe borgernes forventninger til, hvad der kan lade sig gøre i sundhedsvæsenet.

Selv om de ældre over 80 år i fremtiden bliver sundere, vil presset på sundhedsvæsenet vokse alene i kraft af antallet af ældre. En 80-årig koster i gennemsnit 80.000 kr. om året i sundhedsudgifter, mens en 40-årig koster 15.000 kr.

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her