*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 25. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 19.10.2010 kl. 19:31

JP-chefredaktør: Uhæderligt angreb i TV Avisen

Jyllands-Posten afviser "kategorisk," at artikelserie om Ole Sohns fortid er blevet til i samarbejde med Venstres pressetjeneste.

»Under ingen omstændigheder«.

Sådan siger Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen om beskyldninger fra TV Avisen om, at Jyllands-Postens journalister har samarbejdet med Venstres pressetjeneste om en artikelserie om SF'eren Ole Sohns problematiske fortid i Danmarks Kommunistiske Parti.

»Det passer ikke. Der har ikke været den mindste kontakt mellem Jyllands-Posten og Venstre i denne sag. Det kan jeg kategorisk afvise,« siger Jørn Mikkelsen.

Af egen drift

I DR Nyheders aftensudsendelse klokken 18.30 fremgik det, at Jyllands-Postens artikler skulle være bestilt arbejde fra Venstre.

Beviset skulle tilsyneladende være, at både dagbladet BT og Jyllands-Posten havde kritiske historier om Ole Sohns fortid på forsiden i fredags.

»At vi kommer samme dag som BT er mest af alt en tilfældighed. Vi har arbejdet på denne sag lidt til og fra i henved et år, og nu, hvor Ole Sohn meget vel kan gå hen og blive minister, tager vi sagen op igen af egen drift. Vi hører så, at BT også er i gang med noget, og også hvornår de vil trykke deres første artikel. Vi fremrykker derfor vores artikler efter bedste evne,« siger Jørn Mikkelsen.

Mod bedre vidende

Han kalder det »forbløffende,« at TV Avisen kan insinuere en sammensværgelse mellem et politisk parti og landets største avis uden skyggen af beviser.

Ifølge Mikkelsen har Jyllands-Posten også tidligere på dagen gentagne gange klart afvist denne påstand overfor DR Nyheder.

»Både jeg selv og den ene journalist bag artikelserien om Ole Sohn har talt med TV Avisen i dag, og vi har klart redegjort for forløbet. Jeg kan derfor kun konkludere, at TV Avisen kører et indslag mod bedre vidende«.

TV: Se Ole Sohn hos DDR-toppen

LÆS OGSÅ: DR: Ikke det bedste indslag

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
forsiden lige nu

Regeringen vil sende krigsflygtninge tilbage til hjemlande uden varig fred

Flygtninge skal kunne sendes hjem, selv om der stadig er uro i deres hjemland.

Sundhedsøkonomer: Spar på medicin til de syge

Udgifterne til medicin er næsten fordoblet på syv år. Der bør skæres i medicinen til syge patienter, vurderer økonomer.

Aarhus skrotter omstridt slogan

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) opgiver det slogan, som siden 2011 har brandet byen. God idé, lyder det fra flere organisationer.

Dansk politi afviser anklager om fejl i Hedegaard-sagen

Det er lodret forkert, når forsvarsadvokaten for Lars Hedegaards formodede attentatmand siger, at dansk politi gav urigtige oplysninger, siger anklager.

Vrede Cameron: Jeg betaler ikke

Britisk premierminister buldrer mod pludselig ekstraregning fra EU's kontingentkontor.

To dræbt i skoleskyderi i USA

Endnu et skoleskyderi har fundet sted i USA. Fire personer meldes såret, to dræbt heriblandt gerningsmanden.
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce