Fortsæt til indhold
Indland

Ny lov sender flere børn i retten

Den nye lov om forældreansvar gør det endnu sværere at være skilsmissebarn. I stadig flere sager må domstolene træde til, når mor og far er uenige.

Ritzau

Forældreansvarsloven er en tung byrde at bære for et stigende antal skilsmissebørn, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen. Stik imod lovens hensigt om at skåne børnene for opslidende konflikter er antallet af forældremyndighedssager ved domstolene på bare et år steget med 30 procent.

I 2009 modtog domstolene 3429 sager, 800 flere end året før, hvor fraskilte forældre er uenige om forældremyndigheden og især om, hvor barnet skal have adresse. Foreløbige tal for 2010 viser, at det høje niveau fortsætter.

- Der er gået for meget retfærdighed i det for de voksne. Vi oplever forældre, som igen og igen går til domstolene. Der er ingen tvivl om, at det slider på børnene, når sagen skal for retten for anden eller tredje gang, siger Anni Højmark, dommer ved retten i Næstved.

Forældreansvarsloven, som fylder tre år 1. oktober, bestemmer, at mor og far som udgangspunkt bevarer den fælles forældremyndighed efter en skilsmisse.

Men det er svært at blive enige om, hvor barnet skal have formel bopæl, og hvor mange dage det skal bo hvert sted. Derfor ender mange sager i retten.

- Før loven lå forældrenes slagsmål omkring forældremyndigheden. Nu oplever vi, at kampen er flyttet over på bopælsretten, siger Henrik Engell Rhod, retspræsident ved retten på Bornholm.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at fælles forældremyndighed er positivt for de børn, som har modne og velovervejede forældre. Men for de børn, der vokser op med forældre i konflikt, har loven gjort det endnu sværere at være skilsmissebarn.

- Jeg græmmes over, at der i alt det her om ligestilling mellem mor og far står nogle ulykkelige børn. Aldrig har jeg i min praksis haft så mange børn og forældre, der sidder og græder, siger Margrethe Brun Hansen.