*

Indland

Broderfolk splittede om indvandrere

Indvandring og islam bekymrer svenskerne meget mindre end danskerne, selvom der er langt flere indvandrere i Sverige.

Svenskerne er langt mere positive over for indvandring end danskerne, og de anser ikke islam for at være nogen trussel for sammenhængskraften i samfundet i samme udstrækning, som danskerne gør.

Det viser den første fælles undersøgelse af sin art af svenskernes og danskernes holdning til udlændinge og indvandring.

Undersøgelsen er foretaget af det største svenske meningsmålingsinstitut, Sifo, og Rambøll/Analyse Danmark for Morgenavisen Jyllands-Posten.

To af tre svenskere er positive

65 pct. af svenskerne siger, at de opfatter de seneste årtiers indvandring som positivt, mens det er 50 pct. i Danmark. 20 pct. ser indvandring som noget negativt, mens dobbelt så mange danskere har den opfattelse.

I Sverige siger 47 pct., at de ikke opfatter islam som et problem for sammenhængskraften i samfundet, mens kun 19 pct. af danskerne deler den opfattelse.

Danske Drude Dahlerup, der er professor ved Stockholms Universitet, mener, at »undersøgelsen gennemhuller myten om, at den almindelige svensker har en anden opfattelse af indvandrere end den politiske elite«.

»Svenskerne står fast på, at alle mennesker har samme værdi, og man afviser at diskutere problemer ud fra etnisk og religiøs baggrund,« siger hun.

Khader: De lukker øjnene

Integrationsordfører Naser Khader (K) mener, at svenskerne lukker øjnene:

»Det er udtryk for selvbedrag, når de ikke forholder sig til folks kulturelle og religiøse baggrund.«

DF's næstformand, Peter Skaarup, er enig:

»Svenskerne forsøger at undertrykke debatten og lægge låg på en trykkoger, men de risikerer, at den en dag eksploderer.«

Trods den svenske gæstfrihed mener 36 pct., at landets indvandrer- og flygtningepolitik er for lempelig.

Sveriges borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, erkender, at den svenske integrationspolitik har fungeret for dårligt.

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Det Britiske valg

Følg vores samlede dækning af det britiske parlamentsvalg med nyheder, analyser og baggrundshistorier.

Mest læste Britisk valg
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her