*

Her er bedst at bo
Indland

Indvandring og islam splitter danskerne

Danskernes dom: Indvandringen styrker Danmark, men islam svækker fællesskabet.

De seneste fire årtiers indvandring har været positiv for det danske samfund, mener 49,7 pct. af danskerne.

Andre 42,4 pct. ser indvandringen som et negativt fænomen, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten.

Mens et lille flertal dermed hilser indvandringen velkommen, bryder mange danskere sig ikke om islams tilstedeværelse i Danmark.

"Indædt aversion mod indvandring"

54,9 pct. af de adspurgte opfatter i høj grad eller i nogen grad islams tilstedeværelse i Danmark som et problem for sammenhængskraften i det danske samfund. Andre 39,9 pct. siger, at det kun i ringe grad eller slet ikke er et problem.

Lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i forholdet mellem danskere og indvandrere, siger:

»Det er overraskende, at 42 pct. ser indvandringen som noget negativt på et tidspunkt, da flere indvandrere er kommet i arbejde, og når politikerne har bremset tilstrømningen. Hos næsten halvdelen af danskerne synes der at være tale om en indædt aversion mod indvandring,« siger Frølund og tilføjer:

»Frygten over for islam og muslimer er kommet over de seneste 10 år.«

Tema i valgkamp

I Islamisk Trossamfund siger talsmand Imran Shah om målingen:

»Folk er positive over for indvandring, fordi de kan se, at indvandrere som eksempelvis min egen far har hjulpet med at opretholde velfærdssamfundet ved at tage de jobs, som nogen danskere ikke gad have. Men der er en grundlæggende uvidenhed om islam. Folk har svært ved at skille kultur og religion ad.«

Flere politikere spår, at indvandringen bliver et afgørende tema i den kommende valgkamp.

»De partier, der går og drømmer om, at værdidebatten klinger af, kan godt glemme det,« siger De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Nabokrig

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her