*

Indland

Ny stor regning til koldkrigsforsker

Koldkrigsforskeren Bent Jensen kommer til at bøde dyrt for at have betegnet journalist Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Det fremgår af dommen, som netop er blevet offentliggjort.

Professor Bent Jensen foran Center for Koldkrigsforskning. Foto: Mik Eskestad

Professor Bent Jensen bliver som tilkendegivet af dommerne i Svendborg idømt 20 dagbøder a 2.000 kr., ligesom han skal betale en godtgørelse på 200.000 kr. til Jørgen Dragsdahl.

Nu viser dommen, som blev offentliggjort kl. 13, at koldkrigsforskeren tillige skal betale godt 300.000 kr. i sagsomkostninger til Jørgen Dragsdahl - helt præcist 309.277,70 kr.

Dermed kommer det til at koste Bent Jensen over en halv million kroner, at han i Morgenavisen Jyllands-Posten i januar 2007 skrev, at både Politiets Efterretningstjeneste, PET, og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB anså den i 1980'erne indflydelsesrige journalist med speciale i udenrigs- og sikkerhedspolitik som KGB-agent.

Dragsdahl mødte op

Jørgen Dragsdahl var selv mødt op for at hente dommen. Hans advokat oplyste under retssagen, at han havde brugt godt 1.600 timer på sagen, hvilket svarer til en advokatregning på ca. et par millioner kroner.

Jørgen Dragsdahl sagde, at han ikke har set nogen regning fra sin advokat endnu, men medgav, at han muligvis kommer til at sidde tilbage med en stor regning, der skal betales, selv om han vandt.

"Det virker absurd, at man bliver overfaldet og selv skal stå med regningen for det. Det er ikke en kritik af dommeren, men af den danske retspraksis, som ikke svarer til, hvad jeg kender fra USA," sagde Jørgen Dragsdahl.

Bent Jensen tilpligtes ifølge dommen at anerkende en lang række udsagn som er fremsat med urette og kendes ubeføjede. Der er tale om i alt 35 udsagn.

Bent Jensen var ikke mødt op for at få dommen udleveret.

LÆS OGSÅ: Ny stor regning til koldkrigsforsker

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Det Britiske valg

Følg vores samlede dækning af det britiske parlamentsvalg med nyheder, analyser og baggrundshistorier.

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her