*

Indland

Over 100 har betalt til Bent Jensen

Pengene stømmer ind til støtte for koldkrigsforskeren Bent Jensens retsopgør med journalist Jørgen Dragsdahl.

Bent Jensen. Arkivfoto: Torben Stroyer

Bent Jensen-Foreningen, der samler penge ind til støtte for professor Bent Jensens retssag mod Jørgen Dragsdahl, synes at være kommet godt fra start.

Alene i løbet af det første døgn har flere end 100 personer bidraget med i alt flere end 100.000 kr., oplyser en af de borgerlige initiativtagere, forlægger Peter la Cour.

"Den største enkeltdonation er på 50.000 kr. Det går strygende," siger Peter la Cour.

Sag til millioner

Indsamlingen løber over to år og har til formål at samle penge ind til betaling af Bent Jensens udgifter i den injuriesag, som den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl i 2007 anlagde mod professoren for i Morgenavisen Jyllands-Posten at have betegnet ham som KGB-agent.

Retten i Svendborg fastslog i maj, at det var ærekrænkende, og at en dom vil komme til at gå ud på, at Bent Jensen skal betale 20 dagbøder á 2.000 kr. og en godtgørelse på 200.000 kr. til Jørgen Dragsdahl.

Vil anke dom

Der var tale om en såkaldt tilkendegivelse, men Bent Jensen meddelte på stedet, at han ønsker en rigtig dom.

Få dage senere meddelte han, at han, når dommen foreligger, vil anke den til landsretten, da han mener, den er forkert.

Udregnet efter normale takster løber udgifterne til advokater op i millioner, og i sidste ende er det taberen, der kommer til at betale for modpartens omkostninger.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her