*

Indland

Professor: Overbefolkning er det største klimaproblem

Antallet af mennesker i verden er i virkeligheden klodens allerstørste klimaproblem, mener professor Kaj Sand-Jensen.

Professor Kaj Sand-Jensen mener, at Danmark har ladet udviklingen presse naturen. "Vi ville ingen miljøproblemer have i Danmark, hvis vi kun var en million mennesker," siger han. Foto: Valdemar Jørgensen

Glem for et øjeblik lavenergipærer, energiskove, politisk ukorrekte flyrejser og kritik af kulfyrede kraftværker.

Mens politikere, forskere og miljøorganisationer konstant fortæller os, at klodens klima er alvorlig truet af de rige landes udledning af drivhusgasser, så anskuer professor Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet klimaproblemet noget anderledes:

»De to helt fundamentale problemer, for klodens klima er i virkeligheden antallet af mennesker på Jorden og vores velfærd,« lyder det fra Kaj Sand-Jensen.

»Det styrende problem er befolkningstilvæksten. Men det er tabu at tale om. Presset på både klimaet og klodens ressourcer i øvrigt fortsætter med at stige, fordi befolkningen vokser, og nu har passeret 6,5 milliarder mennesker. Samtidig vil vi alle konstant have mere velfærd, og et land som Kina regner med at tredoble sit energiforbrug de næste 20 år,« konstaterer den danske professor, der af mange nok vil blive betragtet som en lidt gammeldags ”miljøhippie”.

»Man har heller ikke måttet sige, at kinesernes et-barns politik har været fornuftig. Den har sparet verden for 600 millioner mennesker og ført Kina fra at være et uland til at blive en stormagt. Samtidig har vi set Indien gå den modsatte vej, fra at være 270 millioner mennesker, da landet i 1947 blev selvstændigt, til i dag at have flere end 1,1 milliard indbyggere.«

Begejstret for naturen

Kaj Sand-Jensen, der er født og opvokset i Nordjylland og har slidt mange par gummistøvler op i Store Vildmose og langs Limfjorden, er begejstret for naturen og den stilhed, man finder her. Samtidig mener han, at vi også i Danmark har ladet udviklingen presse naturen - igen med antallet af mennesker som en væsentlig faktor.

»Vi ville ingen miljøproblemer have i Danmark, hvis vi kun var en million mennesker. Det er antallet af mennesker og forbruget af ressourcer, der er afgørende. Men det er næsten uartigt at diskutere.«

Kaj Sand-Jensen er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne vil give problemer i fremtiden både for mennesker og natur. Men han er bekymret over, at politikerne ikke vil diskutere den afgørende drivkraft:

»I 1970'erne var man optaget af befolkningstilvæksten og fødevareproduktionen. Men nu er det som om, at man har opgivet at gøre noget ved befolkningstilvæksten. Samtidig virker det som om, at politikerne ligefrem bruger klimaet som en bekvem afledningsmanøvre for ikke at tale om mere alvorlige problemer,« lyder det fra Kaj Sand-Jensen, der ellers godt kunne have en personlig interesse i, at den politiske fokus på klimaforandringerne blev endnu større, fordi det kunne øge bevillingerne til hans daglige arbejde med især søer, åer og vandløb.

Mangel på naturarealer

Der er da også problemer med naturen og behov for at gøre meget mere ved dem, mener den 59-årige professor.

»Det er dog ikke de stigende temperaturer, der er det største problem i Danmark, men manglen på naturarealer og den alt for høje belastning med næringsstoffer,« mener han.

Samtidig kritiserer han regeringens og landbrugets planer om - i klimasagens hellige navn - at ville plante en betydelig del af de danske vådområder til med energipil.

»Det er rent pjank, når man nu vil til at lave energiskove. CO2-besparelsen hænger slet ikke sammen. Tværtimod vil det true 15 års indsats for at rense vores vandmiljø for kvælstof og fosfor, fordi man vil dyrke energipil ved hjælp af kunstgødning og helt uden naturindhold. Derfor hænger regnestykket ikke sammen, når vi sammenligner med hvad det koster i kroner og ekstra CO2-udledning at fjerne næringsstofferne fra spildevandsanlæggene. Det ville give en større gevinst for biodiversiteten, menneskers oplevelse og den naturlige CO2-fjernelse, hvis man overgav vådområderne til naturen,« mener Kaj Sand-Jensen.

Biogasanlæg

Han har heller ikke meget fidus til ideen om, at der nu skal ofres milliarder af kroner på at bygge biogasanlæg til behandling af gyllen fra de danske svin.

»Det tilskud, der skal til for at gøre driften rentabel, vil gøre biogassen alt for dyr. Det er en uhensigtsmæssig måde at gøre noget for klimaet.«

Kaj Sand-Jensen håber, at finanskrisen kan få en positiv og dæmpende indvirkning på vores forbrug og få os til at satse på bæredygtighed frem for enøjet vækst.

»Hvis finanskrisen og manglen på penge kunne betyde et lidt andet syn på tingene, ville det være lykkeligt.«

null

Flemming Lassen

  • Flemming Lassen (1902-1984) var en dansk funktionalistisk arkitekt, bror til arkitekten Mogens Lassen.
  • 'Den trætte mand' var oprindeligt tegnet til Snedkerlaugets Møbelkonkurrence i 1935 og er produceret i et halvt hundrede eksemplarer. Det var Flemming Lassens mål, at man skulle sidde »så varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen« ifølge Bruun Rasmussen.
  • Min egen stol er Flemming Lassens egen stol, kun produceret i det ene eksemplar.
  • Flemming Lassen arbejdede sammen med arkitekten og designeren Arne Jacobsen i 1930'erne, men fik aldrig den store anerkendelse, da han levede.
  • Men nu er hans hyggelige og bamsede udtryk noget af det hotteste i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
De 50 største arkæologiske fund
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her