*

Indland

50 år siden Hans Hedtoft forliste

På fredag er det præcis 50 år siden, at grønlandsskibet Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse fra Julianehåb til København. Alle 95 ombordværende omkom. Men hvorfor det skete, har man aldrig fundet ud af.

Hans Hedtoft, før det 7. januar 1959 stævnede ud på sin sidste tur. Arkivfoto

I 2005 blev der opsat en mindeplade for de omkomne. I anledning af 50-års-dagen samles de efterladte ved mindepladen på Nordatlantens Brygge i København.

- For at mindes de omkomne - og i øvrigt være sammen med nogle, der deler og forstår vores sorg, siger Sandra Vinding. Hendes far var blandt ofrene. I 1999 var hun med til at danne Pårørendegruppen efter Hans Hedtofts forlis 1959.

Skibet var bygget, så det ikke kunne synke. I alle årene har forliset derfor været omgærdet af mystik. Der har været flere forsøg på at sætte en efterforskning i gang for at finde vraget af skibet, men sponsorerne er udeblevet, og gåden er fortsat uopklaret. Det eneste, der er fundet fra Hans Hedtoft er en redningskrans. Den drev i land i Island ni måneder efter forliset.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her