*

Indland

Hvad er der i mit hundefoder?

En varedeklaration på hundefoder fortæller, at der er kød, korn og EU-godkendte tilsætningsstoffer i - men ikke hvillen type kød, hvad for en slags korn og hvor mange tilsætningssoffer. For ifølge de danske regler for mærkning af hundefoder, også kaldet selskabsfoder, skal ingredienserne ikke være mere detaljeret beskrevet.

Der er 550.000 hunde i Danmark - og der skal en del foder til for at mætte de små - og til tider store kræ. Men hvad er det for noget, der er i de kære dyrs mad?

Efterhånden sætter vi hunde på lige fod med mennesker - vi plejer dem, passer på dem og våger over dem som var de vores små børn - men myndighederne ser åbentbart helt anderledes på de små kræ - for når det kommer til hundefoder, så kan det være meget svært at finde ud af, hvad der er i, og om hunden overhovedet kan tåle maden, vi køber i dyre domme.

Varedeklaration fylder for meget

Fpn.dk spurgte den danske producent af hundefoder "Chrisco" om, hvorfor firmaet ikke skriver varedeklarationen udspecificeret.

I sælger et produkt, der hedder ”Bobler”, som er formet som en slags små kødben – en slags snack til hunde. I beskriver fodertypen som: ”hundesnacks til træning, belønning og hygge. ”Varedeklaration udspecificerer ikke indholdet i hundesnacken men siger: "EU godkendte antioxidanter, konserveringsmidler og farver". Hvorfor skriver I ikke alle ingredienser?

"Først og fremmest vil jeg sige, at vi opfylder alle love og regler. På nogle af vores fodertyper skriver vi alt indhold i varedklarationen, men på de små foderposer, der er der simpelthen ikke plads," fortæller Brian Christensen, der er produktchef ved Chrisco i Køge.

Men er det særligt præcist at skrive kød, korn, EU-godkendte antioxidanter, konserveringsmidler og farver?

"Nej, det er rigtigt - det er jo ikke lige til at vide, om det er hønsekød eller oksekød, hvedemel eller havre eller hvad det helt præcist er, men hvis man som forbruger er i tvivl, så er man velkommen til at ringe ind til os og få udspecificeret ingredienserne," siger han og tilføjer:

"Og det er der indimellem kunder der gør, særligt hvis de har hunde med fødevareallergi."

Hvordan kan det være, at I ikke bare skriver varedeklarationen ud, så jeres forbrugere kan se, hvad det er, de køber - skjuler I noget?

"Vi skjuler på ingen måde noget. Vi er ikke ude på at snyde nogen. Men problemet er simpelthen pladsmangel," siger produktchefen.

Men på små slikposer til mennesker er der jo åbenbart plads til alle detaljer – så er det ikke bare en dårlig undskyldning, at der er pladsmangel?

”Det er rigtigt, at alt måske står på slikposer, men vi har altså valgt at lade være med at notere det - vi har simpelthen ikke tænkt, at det var nødvendigt.”

Er det sådan med samtlige af jeres produkter?

"Nej, vi skriver fuld varedeklaration på mange af vores produkter - særligt ved fulgefrø. Dér noterer vi alt," fortæller han.

Ved overfølsomhed så ring

Ville du selv turde spise hundesnacken "Bobler", når du nu ikke ved, hvad der er i?

"Ja, så længe det er EU-godkendt, så ville jeg ikke tøve med at smage på det - og jeg giver det gladeligt til min hund," fortæller chefen og tilføjer:

"Men man ved selvfølgelig ikke, om ens hund kan tåle det – jeg vil opfordre kunder, der har hunde med sukkersyge eller madallergi til at forhøre sig personligt hos os - for der kan godt være nogle problemer med sukkerindholdet eller særligt kødtypen i foderet."

Men er det ikke mærkeligt, at man slækker sådan på kravene, når det kommer til hunde?

"Jeg mener ikke, man behandler hundene dårligere bare fordi, varedeklarationen kan være mangelfuld. Faktisk er det ikke noget, jeg før har tænkt over, vi følger jo bare loven," udtaler Brian Christensen.

Hvordan ser varedeklarationerne på jeres hundefoder ud for fremtiden?

"Det kunne da godt være, at vi skulle ændre varedeklarationen og ikke bare følge loven men oplyse forbrugeren om alt indhold i produktet."

Fødevarestyrelsen oplyser, at "reglerne for mærkning af hundefoder, også kaldet selskabsfoder, er fuldt ud opfyldt i ovenstående eksempel, men at EU er igang med at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere som hundeejer at gennemskue, hvad foderet indeholder."

Ifølge Plantedirektoratet er det en god idé at ringe til foderproducenten og få nærmere oplysninger om indhold.

"Det kan også være nyttigt at benytte sig af foderproducenter, der angiver alt på varedeklarationerne," oplyser direktoratet.

Læs om regler for mærkning her

Læs også tema-artiklen mandag: Hvordan smager "affyret sæd"?

Læs også tema-artiklen tirsdag: Hvorfor skal babyer dufte af bøgeskov?

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her