*

Her er bedst at bo
Indland

Nyfødte danskere giver underskud

Den danske økonomi hænger ikke sammen. Hver nyfødt giver underskud. Regeringens 2015-plan løser langtfra problemerne.

Disse spædbørn på Rigshospitalet i København kan se frem til et samfund i økonomisk ubalance, viser en ny prognose, som tænketanken CEPOS har ladet udarbejde. Foto: Mik Eskestad

Kommende generationer risikerer at få overdraget en gældsbyrde, hvis ikke politikerne gennemfører indgreb eller reformer, der på lang sigt sikrer balance mellem indtægter og udgifter i vores samfund.

De nyfødte fra 2008 er nemlig i gennemsnit en underskudsforretning set over hele livsforløbet, viser en prognose, som det uafhængige forskningsinstitut DREAM har beregnet for den borgerlige tænketank CEPOS.

Det er børnene på trods af de allerede vedtagne ændringer i pensions- og efterlønsalder i velfærdsaftalen fra 2005.

Utilstrækkelig plan

De nye generationer bruger med andre ord mere på offentlige ydelser, end de når at betale tilbage via skatter og afgifter.

Både de økonomiske vismænd og DREAM-gruppen har vurderet, at de offentlige finanser skal strammes med, hvad der svarer til 24 mia. kr. her og nu, for at vores økonomi hænger sammen.

Flere økonomer peger på, at regeringens økonomiske plan, den såkaldte 2015-plan, ikke er tilstrækkelig til at opnå balance.

»Regeringens 2015-plan var udset til at skabe balance i økonomien, men intet tyder på, at det vil ske. Planen er i alvorlige problemer,« siger tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Han peger på, at de offentlige udgifter allerede er vokset mere end planlagt, og i dag udgør 27 pct. af BNP mod de planlagte 26,5 pct. Desuden er regeringens planer om en stor arbejdsmarkedsreform, der skal skaffe flere i arbejde, foreløbig endt i ingenting.

»Før velfærdsaftalen var problemet dobbelt så stort, men det er stadig ikke løst,« siger Torben M. Andersen.

Cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener også, at prognosen afslører grundlæggende problemer i den danske økonomi. Problemer, der kun vil blive forstærket, hvis politikerne ikke gør noget.

»Vi bliver nødt til at arbejde mere og måske indføre en større grad af brugerbetaling på velfærdsydelserne. Medmindre danskerne, der har verdensrekord i skat, vil betale endnu mere i skat. Som det ser ud lige nu, hvor regeringen ikke er kommet igennem med en arbejdsmarkedsreform, har man kun ét skud i bøssen, og det er en skattereform,« siger Mads Lundby Hansen.

Uddannelse løser meget

Adm. direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er enig i, at de offentlige finanser skal være holdbare også på længere sigt. Men han understreger samtidig, at der altid vil være en del usikkerhed i forbindelse med så langsigtede prognoser.

»Naturligvis skal vi forholde os til det, og vi står over for en ændret befolkningssammensætning. En af løsningerne er mere uddannelse. Uddannede mennesker på arbejdsmarkedet i stedet for ufaglærte er i sig selv en pengemaskine og en besparelse på én gang, fordi vi ved, at det får folk til at arbejde mere,« siger Lars Andersen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her