*

Indland

Bilka-kunder så porno

En udstillet bærbar viste porno i Bilka i Holstebro, og det er nu blevet meldt til politiet, oplyser varehuschefen i Bilka.

En udspekuleret og uartig Bilka-kunde havde medbragt pornoen på et USB-nøgle og overført det til en bærbar computer i Bilka og trykket afspil. Dernæst havde han sat computerens indbyggede kamera til at optage folks reaktioner.

Resultatet blev et et minut og 35 sekunder langt videoklip, hvor man ser mange blandede reaktioner, før Bilka fik stoppet seancen.

Nogle gik hastigt videre, men ikke så få endda fandt briller frem eller luskede rundt omkring computeren. Flere blev endda stående og fulgte interesseret med i filmen, der rullede henover den bærbares skærm.

Ifølge Dagbladet Holstebro.Struer er sagen nu blevet meldt til politiet.

"Den slags vil vi ikke have og derfor har vi meldt sagen til poltiiet," siger Henrik Sødequist, der er varehuschef i Bilka i Holstebro.

Bilka-ansatte også blandt de filmede

På klippet ses også flere ansatte ved Bilka, hvor pornoen lader til at more flere af dem.

Varehuschef for Bilka i Holstebro, Henrik Sødequist, siger, at han er rigtig træt af sagen.

”Vores medarbejdere fandt ud af, at der foregik noget og stoppede pornoen på den bærbare. Men så blev der tændt for pornoen igen, og sådan foregik det i en ti minutters tid.”

Porno-joken foregik for knap en måned siden, nemlig d. 14. august.

Henrik Sødequist er først blevet bekendt med episoden i dag, og det hele kommer som en stor overraskelse for ham.

”Jeg synes, det er rigtig træls. Det kan godt være, at vedkommende, der har lagt det her ud på nettet, har syntes, det har været skægt, men vi synes virkelig ikke, det er skægt," siger han.

For kundernes skyld

”Grunden til, at sådan noget kan ske, er, at kunderne skal have mulighed for at prøve computeren, inden de køber den. Det er jo normalt og godt, at de kan det," forklarer Henrik Sødequist.

Bilka-chefen havde bare ikke regnet med, at sådan noget her ville ske.

”Jeg har talt med min direktør og indkøbschefen om sagen, og om vi skulle gøre noget ved det. Vi kunne eksempelvis lave et langt password, hvor vores medarbejdere - hver eneste gang en kunde ønsker at benytte en computer - skal hen og taste det ind. En anden ide har været, at man indtastede et password, hvor computeren så ville gå ud efter fem minutter,” siger den irriterede chef.

Lyd en del af pornoen

Den bærbare stod på en hylde i en meters højde, så kunder i alle aldre kunne følge med i løjerne.

"Den person, der har lagt videoen på YouTube har skrevet på YouTube, at det altså ikke er ham, der har lavet optagelserne og lagt pornoen ind på den bærbare,” forklarer Henrik Sødequist til jp.dk.

Videoen er blevet fjernet fra youtube.com af YouTube selv.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her