*

Indland

Dåsepant vil reducere grænsehandel

Danskerne gider ikke købe tysk øl og sodanvand på dåse, hvis de skal betale pant.

Mere end to af tre danskere, der i dag køber øl og sodavand syd for grænsen, vil enten helt holde op med eller købe færre drikkevarer i Tyskland, hvis der indføres pant på de tyske øl- og sodavandsdåser.

Det viser en ny undersøgelse, som DSK – De Samvirkende Købmænd – har fået analyseinstituttet Capacent Epinion til at gennemføre.

27 pct. svarer, at de vil købe færre øl- og sodavandsdåser, hvis de ligesom tyske kunder skal betale pant, mens 41 pct. siger, at de helt vil standse med at købe øl og sodavand i Tyskland.



Miljøsvineri

Kun 26 pct. erklærer, at de vil være upåvirkede af en eventuel pant, og at de vil fortsætte med at købe øl og sodavand syd for grænsen.

»Tallene er klart højere, end vi havde forventet. Undersøgelsen viser, at folk i stor udstrækning grænsehandler for at undgå besvær med pant, men det er uden tvivl både besvær og økonomi, der gør udslaget,« vurderer underdirektør Claus Bøgelund Nielsen fra DSK.

Ca. halvdelen af de adspurgte svarer samtidig, at en dåsepant også vil gå ud over de øvrige indkøb i Tyskland. Faktisk siger 14 pct., at de helt vil stoppe med at købe ind i Tyskland.

Claus Bøgelund Nielsen er derfor overbevist om, at grænsehandlen vil blive reduceret markant, hvis man sløjfer særreglen om pantfri dåser til danskerne, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) netop har krævet.

I forlængelse af det store miljøsvineri i naturen – bl.a. med pantfri og dermed værdiløse dåser – vil den danske miljøminister nu lægge pres på sin tyske kollega for at få løse problemet med de pantfri dåser.



Ros til ministeren

»Jeg vil gerne rose miljøministeren for hans klare udmelding over for vores store naboland mod syd,« siger Claus Bøgelund Nielsen.

Detailhandels-eksperten, direktør Bruno Christensen fra analysefirmaet Retail Institute, forventer også en massiv nedgang i grænsehandlen, hvis der indføres dåsepant.

»En lille del vil fortsætte med at grænsehandle – ikke mindst for hyggens skyld – men en stor del vil stoppe, fordi det pludselig er meget mindre økonomisk attraktivt. Det er et politisk spørgsmål, hvad man beslutter sig for, men pant på dåser vil have stor effekt,« fastslår Brune Christensen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her