*

Indland

Unge mænd taler da om følelser

Mens 30 pct. af psykologernes klienter over 30 år er mænd, er det 40 pct. i aldersgruppen 16 til 29 år, viser nye tal fra Dansk Psykolog Forening.

"Det er dejligt at kunne krænge sin sjæl ud, uden at det kommer videre til andre," mener den 24-årige HF-studerende Lars Lehrmann, som har gået til psykolog i ca. et år. Foto: Carsten Andreasen

En rigtig mand bider tænderne sammen og knokler tavst videre, uanset hvor ondt det gør. Eller gør han?

Dansk Psykolog Forening offentliggør i dag sin nyeste undersøgelse af, hvorfor danskerne går til psykolog. Ifølge den er 4 af 10 klienter i aldersgruppen 16-29 år, der banker på psykologens dør, af hankøn. Det samme gør sig kun gældende for 3 af 10 blandt de ældre aldersgrupper.

Foreningens formand, Roal Ulrichsen, forklarer, at undersøgelsen fastslår en tendens, som psykologerne længe har haft på fornemmelsen:

»Overrepræsentationen blandt de 16- til 29-årige viser, at mændene i de yngre generationer er optaget af at blive hele mennesker, som anerkender følelser og ikke er bange for at tale om dem,« konkluderer han.

Hos Psykoterapeut Foreningen skønner formand Erik B. Smith, at 40 pct. at klienterne er mænd, som i stigende grad gør noget ved deres personlige problemer. Ofte fordi deres partner har rådet dem til det.

En mere social person

For den 24-årige Lars Lehrmann var det især nysgerrighed, der for et år siden fik ham til at opsøge en psykolog.

»Da jeg er bløder, fik jeg anbefalet en psykolog, som havde talt med andre med samme sygdom. Men for mig har det mere været et spørgsmål om at blive klogere både på sygdommen og mig selv end om at få løst et bestemt psykisk problem,« forklarer han og fortæller, hvordan samtalerne også har hjulpet ham i forhold til et overfald, som han var udsat for som helt ung.

»Ubevidst har jeg i mange år undgået grupper, men nu er jeg blevet mere social og mere åben over for andre mennesker.«

Roal Ulrichsen fra Dansk Psykologforening oplever, at yngre mænd i modsætning til deres ældre kønsfæller har opdaget, at følelser og personlige problemer ikke forsvinder af sig selv.

»Nutidens unge mænd er mindre bange for den emotionelle del af sig selv. De tager i højere grad end tidligere del i deres børns liv og opdragelse, som i høj grad handler om følelser,« forklarer han og ser tendensen som et resultat af 1970'ernes institutionspædagogik, som lærte drengene, at det var okay at græde, hvis man falder og slår sig til blods.

Større krav til mændene

Mandeforsker ved RUC Kenneth Reinicke er enig og tilføjer, at mændene i takt med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet gradvist har fået et større ansvar for hjemmet.

»Selv om karrieren og den gode økonomi stadig spiller en større rolle for mændene end for kvinderne, stilles der nu krav til, at mændene kan balancere mellem arbejde og familieliv og præstere noget på hjemmefronten, hvor de tidligere havde en kone, en svigermor eller en au pair, som tog sig af det,« forklarer han.

Kenneth Reinicke ser mændenes øgede evne til at sætte ord på følelser som et tegn på, at de to køn er ved at nærme sig hinanden på en positiv måde.

»I stedet for at holde fast i forestillingen om en ”rigtig” mand, ser vi nu en udvidelse af manderollen. Det kommer også til udtryk ved, at det ikke længere opfattes som kastrerende, at mænd tager barsel,« vurderer han.

En længere proces

Danmarks første mandeterapeut Anette Jønsson håber at kunne være med til at nedbryde tabuet om, at mænds behov for at tale om følelser er et tegn på svaghed. Hun forklarer, at mænd ofte er langsommere end kvinder til at mærke, hvad de egentlig føler. Det betyder, at de ofte har svært ved at sige fra over for en handlekraftig kone eller kæreste.

»Mænd tænker generelt analyserende og praktisk. Men selv om de føler, at de har styr på tingene på arbejdet, tager de ikke kompetencerne med sig hjem. F.eks. kan en leder, der på arbejdet udstikker klare retningslinjer for de ansatte, have svært ved at stå fast eller tage en konflikt derhjemme.«

Hun forklarer, at mændene ud over at lære at mærke deres egne behov skal blive bedre til at tage deres del af ansvaret i et parforhold.

»Det handler om at lære, hvad man kan gøre anderledes, og i modsætning til at sende bilen på værksted i tre timer kræver det en længere proces,« fastslår hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her