*

 

Indland

Rigspolitichefen: Indvandrerbander er største trussel

Et persongalleri på 141 dybt kriminelle personer er politiets største udfordring, fastslår rigspolitichef.

Torsten Hesselbjerg. Arkivfoto: Lars Krabbe

Landets højest rangerende politimand, rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, vurderer, at indvandrerbander er den største trussel for samfundets ro og orden.

»De står for den groveste form for organiseret kriminalitet. For dem handler det om narkomarkedet, men også om æresbegreber, prestige og magt,« siger Torsten Hesselbjerg.

Rigspolitiet overvåger i øjeblikket 14 kriminelle organisationer med i alt 141 medlemmer på det såkaldte niveau 1, som er politiets kategori for de mest vidtgående og indflydelserige inden for den organiserede kriminelle underverden.

En rapport fra rigspolitiet beskriver, »at de kriminelle netværk har adgang til våben og sprængstoffer, og de er villige til at bruge begge dele i kampen om narkotikamarkedet og for at håndhæve interne æresbegreber.«

Særligt Nørrebro og Københavns Vestegn har i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008 været plaget af skudopgør i indvandrermiljøet. Ifølge Torsten Hesselbjerg har opgørene været karakteriseret ved ikke at involvere personer fra niveau 1.

Politiet har siden 2005 anvendt den såkaldte Al Capone metode, der handler at undersøge økonomi og skatteforhold, mod indvandrerbanderne, ligesom de har benyttet samme metode mod rockerne siden 2002. I løbet af 2007 blev der afsagt 39 domme mod de 141 medlemmer, som politiet monitorerer.

Udfordring i påskeferien
Ud over indvandrerbanderne nævner Torsten Hesselbjerg, at de to store rockergrupper, Hells Angels og Bandidos, fortsat er væsentlige aktører inden for organiseret kriminalitet, men han bekræfter samtidig, at de er pressede af indvandrerbanderne. Bl.a. af den grund har Hells Angels oprettet gruppen A81, som består af yngre supportere.

Endelig mener rigspolitichefen, at det er en stor udfordring for politiet at forhindre unge indvandrere i at tænde bål på gaden i påskeferien, som det skete under skolernes vinterferie.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her