*

Indland

Tilslutning til Hitz ub-Tahrir står stille

Aggressiv hvervekampagne blandt unge lykkes ikke rigtig for Hizb ut-Tahrir, vurderer forsker og integrationskonsulent.

Omkring 1000 mennesker protesterede fredag i København mod, at en række danske aviser onsdag igen offentliggjorde en eller flere Muhammed-tegninger. Foto: Jan Dagø

Den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har ikke formået at udnytte Muhammed-krisen til at vokse i Danmark, og sammenlignet med dens tidligere vækst i slutningen af 90'erne står bevægelsen stille.

Men Hizb ut-Tahrir har udviklet sig organisatorisk, og den er blevet bedre til at håndtere pressen. Det vurderer Kirstine Sinclair, ph.d. stipendiat ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Hun har fulgt bevægelsen tæt og er medforfatter til bogen Hizb ut-Tahrir i Danmark.

»Hizb ut-Tahrir har ikke formået at profilere sig på Muhammed-krisen. Foreningen har ikke noget medlemskartotek, og det er svært at tælle hoveder, men mit indtryk er, at bevægelsen ikke er vokset markant siden offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i 2005,« siger Kirstine Sinclair.

Søvndal hjælper

Hun mener, at Hizb ut-Tahrir i høj grad lever af pressens opmærksomhed. Senest kom foreningen i mediernes søgelys, da den i fredags demonstrerede mod genoptrykningen af Muhammed-tegningerne og ved den lejlighed fik selskab af Det Islamiske Trossamfund og flere imamer.

Kirstine Sinclair mener, at der er flere eksempler på, at Hizb ut-Tahrir ikke længere er så isoleret som tidligere. Bl.a. har den samarbejdet med Det Islamske Trossamfund om afholdelse af en konference mod diskrimination, og senest har trossamfundet og fremtrædende imamer altså deltaget i en Hizb ut-Tahrir demonstration.

»Men Villy Søvndals (SF) udfald mod bevægelsen betyder meget mere for Hizb ut-Tahrirs mulighed for at rekruttere nye medlemmer. Det kan foreningen bruge til at sige til andre muslimer, at de alle sammen er uønskede i det danske samfund,« siger Kirstine Sinclair.


Rekrutterer ivrigt


Hizb ut-Tahrir har længe delt over løbesedler ud ved de større moskeer, og ifølge unge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med, forsøger bevægelsen aggressivt at rekruttere nye medlemmer. Men det er der ikke noget nyt i, mener indvandrerkonsulent og forfatter Fahmy Almajid. Han vurderer, at bevægelsen tæller et par hundrede medlemmer og en del sympatisører.

»Hizb ut-Tahrir kan samle mange mennesker til en demonstration, men det betyder ikke, at bevægelsen får støtte for dem alle sammen. De demonstrerende møder op for at vise deres utilfredshed med eksempelvis genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.«

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen (R) mener, at alle har ret til at bruge deres ytringsfrihed, men at imamerne og andre religiøse lærde bør tænke sig om to gange, før de deltager i en sådan demonstration.

»De skal passe på ikke at legitimere Hizb-ut Tahrirs synspunkter,« siger han.

null

Flemming Lassen

  • Flemming Lassen (1902-1984) var en dansk funktionalistisk arkitekt, bror til arkitekten Mogens Lassen.
  • 'Den trætte mand' var oprindeligt tegnet til Snedkerlaugets Møbelkonkurrence i 1935 og er produceret i et halvt hundrede eksemplarer. Det var Flemming Lassens mål, at man skulle sidde »så varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen« ifølge Bruun Rasmussen.
  • Min egen stol er Flemming Lassens egen stol, kun produceret i det ene eksemplar.
  • Flemming Lassen arbejdede sammen med arkitekten og designeren Arne Jacobsen i 1930'erne, men fik aldrig den store anerkendelse, da han levede.
  • Men nu er hans hyggelige og bamsede udtryk noget af det hotteste i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
De 50 største arkæologiske fund
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her