*

Indland

Tilslutning til Hitz ub-Tahrir står stille

Aggressiv hvervekampagne blandt unge lykkes ikke rigtig for Hizb ut-Tahrir, vurderer forsker og integrationskonsulent.

Omkring 1000 mennesker protesterede fredag i København mod, at en række danske aviser onsdag igen offentliggjorde en eller flere Muhammed-tegninger. Foto: Jan Dagø

Den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har ikke formået at udnytte Muhammed-krisen til at vokse i Danmark, og sammenlignet med dens tidligere vækst i slutningen af 90'erne står bevægelsen stille.

Men Hizb ut-Tahrir har udviklet sig organisatorisk, og den er blevet bedre til at håndtere pressen. Det vurderer Kirstine Sinclair, ph.d. stipendiat ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Hun har fulgt bevægelsen tæt og er medforfatter til bogen Hizb ut-Tahrir i Danmark.

»Hizb ut-Tahrir har ikke formået at profilere sig på Muhammed-krisen. Foreningen har ikke noget medlemskartotek, og det er svært at tælle hoveder, men mit indtryk er, at bevægelsen ikke er vokset markant siden offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i 2005,« siger Kirstine Sinclair.

Søvndal hjælper

Hun mener, at Hizb ut-Tahrir i høj grad lever af pressens opmærksomhed. Senest kom foreningen i mediernes søgelys, da den i fredags demonstrerede mod genoptrykningen af Muhammed-tegningerne og ved den lejlighed fik selskab af Det Islamiske Trossamfund og flere imamer.

Kirstine Sinclair mener, at der er flere eksempler på, at Hizb ut-Tahrir ikke længere er så isoleret som tidligere. Bl.a. har den samarbejdet med Det Islamske Trossamfund om afholdelse af en konference mod diskrimination, og senest har trossamfundet og fremtrædende imamer altså deltaget i en Hizb ut-Tahrir demonstration.

»Men Villy Søvndals (SF) udfald mod bevægelsen betyder meget mere for Hizb ut-Tahrirs mulighed for at rekruttere nye medlemmer. Det kan foreningen bruge til at sige til andre muslimer, at de alle sammen er uønskede i det danske samfund,« siger Kirstine Sinclair.


Rekrutterer ivrigt


Hizb ut-Tahrir har længe delt over løbesedler ud ved de større moskeer, og ifølge unge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med, forsøger bevægelsen aggressivt at rekruttere nye medlemmer. Men det er der ikke noget nyt i, mener indvandrerkonsulent og forfatter Fahmy Almajid. Han vurderer, at bevægelsen tæller et par hundrede medlemmer og en del sympatisører.

»Hizb ut-Tahrir kan samle mange mennesker til en demonstration, men det betyder ikke, at bevægelsen får støtte for dem alle sammen. De demonstrerende møder op for at vise deres utilfredshed med eksempelvis genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.«

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen (R) mener, at alle har ret til at bruge deres ytringsfrihed, men at imamerne og andre religiøse lærde bør tænke sig om to gange, før de deltager i en sådan demonstration.

»De skal passe på ikke at legitimere Hizb-ut Tahrirs synspunkter,« siger han.

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Det Britiske valg

Følg vores samlede dækning af det britiske parlamentsvalg med nyheder, analyser og baggrundshistorier.

Mest læste Britisk valg
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her