*

Indland

Tyrkere langer ud efter trossamfund

Det Islamiske Trossamfund gør mere skade end gavn, mener tyrkiske muslimer i København.

Kassem Ahmed (tv) og flere andre imamer fra Islamisk Trossamfund deltog i Hizb ut-Tahrirs demonstration i fredags. Foto: Jan Dagø

Imamerne fra Det Islamiske Trossamfund pisker en stemning op og gør mere skade end gavn med deres fanatiske udtalelser og deltagelse i Hizb-ut-Tahrirs demonstration i sidste uge. Det mener tyrkiske muslimer i København, der nu langer kraftigt ud efter trossamfundet.

- Vi har fælles religion, men de repræsenterer ikke os, og vi tager skarpt afstand fra fanatisme, og den måde imamerne fra Islamisk Trossamfund deltager i samfundsdebatten på. Fanatikerne kan ikke tage patent på islam og integrationsarbejdet i Danmark, siger næstformand i De Tyrkiske Muslimers Trossamfund i København Erfan Kurtulmos.

Der er omkring 200.000 muslimer i Danmark. Heraf har 70.000 tyrkiske rødder og udgør dermed den største muslimske indvandrergruppe. De tyrkiske muslimer finder det derfor problematisk, at Islamisk Trossamfund gang på gang står frem og taler på alle muslimers vegne.

Tegninger ubehagelige, men lovlige

- De skal ikke tale på alle 200.000 muslimers vegne, siger Erfan Kurtulmos, og selv om de tyrkiske muslimer heller ikke bryder sig om Muhammed-tegningerne, vil de gerne have sig frabedt at blive slået i hartkorn med Islamisk Trossamfunds reaktioner.

- Man kan lide det eller ej, men genoptrykningen af tegningerne er en del af ytringsfriheden, siger næstformanden i det tyrkiske trossamfund.

De Tyrkiske Muslimers Trossamfund i København har eksisteret siden 1985 og er den største af de omkring 30 tyrkiske moskéer i Danmark. Op mod 1000 tyrkiske muslimer går hver uge til fredagsbøn i moskeen på H.C. Ørstedsvej.

Ritzau

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her