*

Indland

Ingen visum - ingen Kina-rejse

Et ungt par måtte vinke farvel til 13.000 kr. og en Kina-rejse, da de havde overset visumkrav.

Det uheldige par gik glip af Kina og landets mange seværdigheder.

Det er blevet billigt og nemt at købe flybiletter til hver en tænkelig krog af verden. Men selv om flybiletten kan købes med et par museklik via internettet, skal man som flyrejsende fortsat sørge for at have sine rejsedokumenter og visum i orden, før man rejser.

Det måtte et slukøret par fra Århus sande, da det i fjor stod med pakkede kufferter og bristede forventninger i Tirstrup Lufthavn. Parret havde et par uger forinden betalt knap 13.000 kr. for to returrejser Århus - København - Shanghai, og glædede sig til det kinesiske eventyr.

Afvist i lufthavnen

Men ved check-in i Tirstrup blev parret afvist. Det havde ikke sørget for at skaffe sig visum til Kina, og derfor fik parret ikke lov at gå ombord i flyet.

Det var med andre ord ikke faldet kæreste-parret ind, at man ikke uden videre kan rejse ind i Kina.

"Vi blev begge meget overraskede, da vi ved køb af billetterne, ikke var blevet gjort opmærksomme på, at det krævede visum at rejse til Kina - hverken på telefonen eller på nettet," skriver kvinden i den klage over flyselskabet SAS, som hun senere sendte til Rejseankenævnet.

SAS afviste nemlig efterfølgende, at parrets rejse blot kunne udskydes - de udstedte biletter kunne ikke ændres eller refunderes stod der tydeligt på dem. Dog tilbød selskabet parret at udskyde afrejsen mod et ekstra gebyr på omkring 4.500 kr.

Har selv ansvaret

Parret afslog og mener, at SAS må bære det økonomiske ansvar for sagen. Selskabet burde i følge parret have oplyst om, at det kræver visum at komme til Kina, og kæresteparret tvivler på, at de overhovedet kunne nå at sikre sig et visum på den korte tid, der gik, fra biletterne blev købt til afrejse.

Rejseankenævnet har nu behandlet sagen, og nævnet fastslår, at parret ikke har krav på at få pengene retur.

Det påhviler de rejsende at sørge for at have alle rejsedokumenter - herunder visum og pas- i orden - det står der også i SASs vilkår.

"Således som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet, at det derfor er klagerens ansvar ikke selv at have sikret sig nærmere oplysninger om krav om visum i forbindelse med bestilling af flybilletterne via internettet," hedder det i kendelsen.

Dog kan parret se frem til at få tilbagebetalt lufthavnsskatter og afgifter på i alt 818 kr., da biletterne ikke blev benyttet.



null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her