*

Indland

Piger bryder bedre den sociale arv

En tur ned ad studiegangen på medicin eller jura på hvilket som helst dansk universitet fortæller historien: Pigerne har indtaget de lange uddannelser på universiteterne.

Kvinderne rykker ind på universiteterne, mange som de første i familien. Foto: Jan Dagø

En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser, at pigerne i langt højere grad end drengene bryder den sociale arv. I løbet af de seneste 20 år har flere end tre gange så mange piger taget en universitetsuddannelse, mens tallet for drengene kun er fordoblet.

»Mange studier har vist, at den sociale arv var ubrydelig. Det interessante er, at vi kan vise, at den sociale arv er brudt, og det gælder særligt pigerne,« siger Martin Munk, som står bag undersøgelsen.

Sammen med James McIntosh fra Concordia University i Canada har han undersøgt de universitetsstuderende og deres sociale baggrund over en 20-årig periode.

Mødre med datter-ambitioner

Men hvorfor er pigerne mere tilbøjelige til at bryde den sociale arv?

»Vi ved det ikke med sikkerhed, for det har vi ikke undersøgt. Mit bud er, at pigerne er blevet stærkt påvirket af deres mødre, som har indset, at hvis døtrene skal klare sig bedre end dem selv, så skal de have mere uddannelse,« siger Martin Munk.

Han mener, at pigerne er mere opmærksomme på, hvad det betyder at få sig en uddannelse.

»Noget kunne tyde på, at pigerne er bedre til at opfange disse påvirkninger fra mødrene og institutionerne, som i vid udstrækning er påvirket af kvindeligt personale,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her