*

Her er bedst at bo
Indland

En genvej til Danmark

Flere kommer til Danmark for at studere og arbejde. Det gælder også folk fra Tyrkiet og Pakistan.

Udlændingeservice udstedte sidste år godt 46.500 opholdstilladelser. Det er flere end i slutningen af 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne, da indvandringen var fri. Foto: colourbox.com

Selv om regeringen for fem år siden strammede reglerne for familiesammenføring fra lande som Tyrkiet og Pakistan, viser tal fra Danmarks Statistik, at der stadig kommer en hel del pakistanere og tyrkere til landet. Nu kommer de for at studere eller arbejde.

Mens 206 pakistanere i 2001 kom hertil som familiesammenførte, gjaldt det kun 54 i 2006. Samtidig steg antallet af opholdstilladelser til pakistanere, der kom hertil for at arbejde eller studere fra 76 til 274. En tilsvarende udvikling gælder for tyrkere.

»Tallene kunne indikere, at pakistanere og tyrkere bruger studier og arbejde som en genvej til Danmark, fordi det på grund af 24-årsreglen og tilknytningskravet er blevet sværere at blive familiesammenført. Det er værd at undersøge, hvad der gemmer sig bag tallene,« siger kultursociolog og statistiker Eyvind Vesselbo, folketingsmedlem for Venstre og medlem af integrationsudvalget.

Leder af Indvandrerrådgivningen i Århus, Leif Randeris, er ikke i tvivl om, at lovgivningen bliver udnyttet til det yderste.

»Det er som vand. Forsøger man at bremse det et sted, finder det en anden vej. Strammer man reglerne, bliver man kreativ og finder andre veje,« siger han.

Fald siden 2001

Siden den nuværende regering tiltrådte i 2001 og bl.a. strammede reglerne for familiesammenføringer, er antallet af ansøgning om familiesammenføring faldet fra godt 15.000 til 5.000. Antallet af asylansøgere er faldet fra godt 12.000 til knap 2.000.

Alligevel udstedte Udlændingeservice sidste år godt 46.500 opholdstilladelser. Det er flere end i slutningen af 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne, da indvandringen var fri.

Hovedparten - ca. 29.000 - af opholdtilladelserne gik til folk fra vestlige lande. De resterende 17.000 blev tildelt mennesker fra ikkevestlige lande som Indien, Kina og Filippinerne.

Men også fra lande som Tyrkiet og Pakistan, der især blev ramt af stramningerne på familiesammenføringsområdet, er antallet af studerende og folk, der kommer for at arbejde, steget.

Rodfæstet tradition

Som kultursociolog og statistiker har Eyvind Vesselbo lavet flere undersøgelser af indvandrergruppers familiemønstre. Han mener, at traditionen med at hente en ægtefælle i hjemlandet er så kulturelt rodfæstet, at den ikke lige er til at stoppe.

»Ser man kun på tallene for familiesammenføringer, er der ingen tvivl om, at 24-årsreglen og tilknytningskravet har haft sin virkning. Men spørgsmålet er, om reglerne bliver omgået i stor stil, og at de, der kommer hertil for at studere eller arbejde, er de samme som dem, der tidligere ville være blevet familiesammenført,« siger han.

Ønsker en person med f.eks. pakistansk baggrund, og som er født og opvokset her, at gifte sig med en person fra sit hjemland uden tilknytning til Danmark, kan et studie- eller arbejdsophold være nok til at opfylde tilknytningskravet.

»Stramningerne blev indført, fordi man ville hindre generation efter generation i at hente ægtefæller i hjemlande, og fordi man ønskede at standse tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Derfor bør vi nærmere undersøge, om det alligevel sker i en eller anden udstrækning,« siger han.

Eyvind Vesselbo understreger, at han ikke har noget imod den store indvandring, men advarer mod, at vi begår samme fejltagelse som i 1960'erne, hvor vi gik ud fra, at de, der kom for at arbejde, rejste hjem igen.

»Det ved vi ikke, om de gør, og i modsætning til familiesammenførte og asylansøgere, der skal gennemgå et treårigt integrationsprogram, stilles der ingen krav til dem, der kommer for at studere eller arbejde« siger han.

Intet belæg

I Udlændingeservice vil centerdirektør Inge Bruhn Thomsen ikke afvise, at enkelte benytter sig af muligheden for at komme hertil som studerende eller arbejdstagere for på den måde at opfylde tilknytningskravet. Men hun understreger, at der intet belæg er for at hævde, at de, der kommer her for at studere eller arbejde, er de samme, som ellers ville være blevet familiesammenført.

»Tallene for pakistanere og tyrkere viser blot den samme stigning som for alle andre nationaliteter, hvilket vel er ganske naturligt, når man politisk har vedtaget, at udlændinge, der er kvalificeret til at komme hertil, enten fordi de kan noget, som vi mangler arbejdskraftmæssigt, eller fordi de er i stand til at komme ind på en videregående uddannelse, er velkomne,« siger hun.

Gælder for alle

Hun understreger, at reglerne gælder for alle nationaliteter, og er man læge eller ingeniør f.eks. og gerne vil hertil for at arbejde, skal det ikke komme én til skade, at man har en bestemt nationalitet eller er gift med en herboende.

Hos Indvandrerrådgivningen i Århus får man ofte henvendelser fra folk, der vil have hjælp til at få deres ægtefælle eller børn hertil. Leder Leif Randeris lægger ikke skjul på, at han gerne vejleder folk i, hvordan loven kan bruges.

»Men vi medvirker ikke til at omgå den. Kommer der nogen og taler om at få hjælp til at gennemføre arrangerede ægteskaber, gør vi klart, at tvangsægteskaber er forbudt,« siger han.

Den fattige fætter

Også integrationskonsulent Manu Sareen i København hører af og til om pakistanere og tyrkere, der kommer hertil for at studere eller arbejde, men hvis reelle mål er at blive familiesammenført.

»Til gengæld er de ressourcestærke og kan opfylde kravene. Den fattige fætter fra landet har ingen muligheder længere,« siger han og peger på, at udviklingen kan ses som et udtryk for, at især piger med indvandrerbaggrund ofte klarer sig godt.

»Uanset om vi kan lide det eller ej, er der stadig mange ægteskaber, der bliver arrangeret. Og når en ung pige med god uddannelse skal giftes, vælger hun og hendes familie selvfølgelig ikke en uuddannet fyr fra Ishøj, men en der matcher hende uddannelsesmæssigt. Ham finder de ikke her, men i et andet europæisk land, i Asien eller i hjemlandet. Og så bruger de naturligvis loven til at få ham hertil,« siger Manu Sareen, der desuden er medlem af borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre.

Integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, er enig med Eyvind Vesselbo i, at det bør undersøges, om nogle bruger loven kreativt.

»Vi har ikke noget imod, at folk kommer her for at studere eller arbejde, men eftersom vi er modstandere af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, vil vi gerne vide, om tallene reelt dækker over det,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her