*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 16. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 25.02.2006 kl. 22:30

Bombens ophavsmand

Af JANNIK BRINCH

En tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen har vakt anstød verden rundt. Men hvad var tegnerens budskab?

Tegningen af profeten Muhammed med en bombe i sin turban har i de seneste måneder rejst verden rundt. Berømt og samtidig forhadt. Fordi blandingen af islam og terror har krænket millioner af muslimer, der har set den satiriske streg som et udtryk for Vestens foragt for muslimer og deres religion. Men det er en misforståelse, mener tegneren bag den omstridte skildring.

Hvad var budskabet i din tegning af profeten Muhammed med en bombe i sin turban?

»Tegningen går ikke på islam som helhed, men på den del som åbenbart kan inspirere til vold, terrorisme, død og ødelæggelse. Og dermed den fundamentalistiske del af islam. Jeg ville påvise, at terrorister får deres spirituelle ammunition fra islam.«

Hvorfor var det vigtigt for dig at få det budskab ud?

»Hvis en religion udarter sig til religiøs fascisme, står vi over for totalitære tendenser, som vi havde før i tiden som fascisme og nazisme. Det er samme situation, hvor mennesker har at bøje nakken og gøre det, man fra styrets side vil have. Det synes jeg, vi skal bekæmpe, og en tegners våben er jo denne her pen eller blyant og så en vis indignation.«

Føler du, at din tegning er blevet misforstået?

»Der er fortolkninger af den, som ikke er rigtige. Det er den almindelige opfattelse blandt muslimer, at den går på islam som helhed. Det gør den ikke. Den går på nogle bestemte fundamentalistiske træk, som selvfølgelig ikke deles af alle.«

»Men brændstoffet i terroristernes handlinger kommer fra fortolkninger af islam. Det synes jeg ikke, man kan komme bort fra. Det betyder ikke, at alle muslimer er ansvarlige for terror. Det drejer sig om at påvise en forbindelse, hvor det åndelige brændstof kommer fra. Der er nogle fortolkninger af islam, hvor du bliver martyr, hvis du dør for islam, og at du med sindsro kan slå de vantro ihjel, og så vil du blive belønnet i det hinsidige.«

Din indignation har ført til, at millioner af muslimer føler sig krænkede. Respekterer din tegning i tilstrækkelig grad islam?

»Den respekterer ikke den udgave af islam, som forsyner terrorister med spirituelt brændstof. Jeg har intet imod islam eller muslimer. De skal have lov til at have deres frihed, men hvis dele af en religion udarter sig i totalitær og aggressiv retning, så synes jeg, man skal protestere. Det gjorde vi under de andre ismer. Under kommunismen blev der lavet tusindvis af satiriske tegninger og anden satire, der afslørede og vendte sig mod den.«

Men selv om du har sigtet mod fundamentalistiske kræfter, har din satire ramt bredt. Skal man i ytringsfrihedens navn have ret til at krænke hele religioner for at ramme en lille del?

»Man skal have ret til at lave satire over religioner. Nogle religioner vil sætte dagsorden for hele menneskelivet, og den religiøse forestilling eller tro har jo nogle frygtelige kræfter i sig. Traditionen for satire i Danmark er meget stor. Man kan spotte alting. Alle mennesker. Det er udgangspunktet, og normalt reageres der nærmest venligt på satire. Det er ikke sket her, og det kunne jeg i hvert fald ikke forudse.«

Overvejede du, om du kunne få dit budskab ud på anden måde uden at krænke en hel religion?

»Det er en metafor, som jeg har brugt også i andre sammenhæge, hvor der har været kritik af fundamentalisme og terrorisme. Men så blev den kombineret med den hellige profet, og så er der så nogle muslimer, der har taget det meget ilde op. Men jeg er jo ikke muslim, det er ikke min religion, jeg er i mit eget land, jeg må have lov til at forfølge den tradition, som af hensyn til ytringsfriheden er en af hjørnestenene i demokratiet. Den skal man ikke give køb på, det kan ikke være rimeligt. Vi har været nødt til at ridse fronten op.«

Hvorfor var det nødvendigt?

»Vi var forpligtet til at forsvare vores holdning til ytringsfriheden, fordi en religion eller mennesker, der udøver en religion, og måske bekender sig til de mere fundamentalistiske sider af den, er begyndt at kræve et privilegium eller en særstilling i det offentlige rum. Eksempelvis det med forfatteren, som ikke kunne få illustreret sin bog. Vi skal opretholde vores traditioner for ytringsfrihed, og jeg tror, at hvis ikke vi havde lavet tegningerne nu, så var sammenstødet alligevel kommet før eller siden. Så havde det været en film, et teaterstykke eller en bog. Det er noget, vi skal igennem, men vi skal selvfølgelig snakke med hinanden og forstå hinanden.«

Du er selv ateist og samtidig kendt for en hård streg over for religioner. Er din tegning et opgør med religion som helhed?

»Jeg har ikke spor imod religioner, men de fundamentalistiske udgaver, synes jeg, at man skal være skeptiske overfor. En tiltagende religiøsitet betyder mere intolerance og indskrænkning. Det bliver besværligt, når hele tilværelsen defineres på en religiøs måde. Både for dem, der bliver grebet af det, og endnu mere for alle andre, som ikke gør. Vi lever i en tid, hvor den religiøse obskurantisme breder sig, tilsyneladende betyder religion mere og mere. Det betyder så, at jeg som gammel ateist er blevet stærkere i min tro.«

Tegnerens navn er bevidst udeladt, da Politiets Efterretningstjeneste af sikkerhedshensyn råder ham til at holde sig anonym i debatten om tegningerne af profeten. Der er fremsat flere dødstrusler mod tegnerne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

To mænd skudt i fogedretten i København - en er død

"Jeg løb så hurtigt, at jeg faldt over nogle stole. Vi skulle bare ud," fortæller et vidne.
forsiden lige nu

To mænd skudt i fogedretten i København - en er død

"Jeg løb så hurtigt, at jeg faldt over nogle stole. Vi skulle bare ud," fortæller et vidne.

FDM: Biludlejere risikerer skattesmæk

Lovgivningen for privat biludlejning er så uklar, at udlejerne risikerer at komme i klemme.

Pendlere holder fast i de gamle kønsroller

Langdistancependlerne findes især blandt højtuddannede og på Sjælland.

Danskerne forbrugslyst er vendt tilbage

Nye tal viser, at privatforbruget steg svagt i første halvår.

Nu skal der fokus på de hurtige lån

Hurtige, men dyrere sms- og kviklån er blevet populære.

Stribevis af nye huse ramt af fugt

19 huse i et nybyggeri i Hasselager har det seneste år været hårdt plaget af vandskader.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce