*

Her er bedst at bo
Indland

Døddrukne 10-årige til strandfester i Nordsjælland

Børn helt ned til 10 års-alderen er begyndt at dukke op til de strandfester, der er så populære i Nordsjælland.

strandparty

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I weekenden var det især på strandene i Liseleje, Tisvildeleje, Smidstrup og Gilleleje, at de helt unge blev set vælte døddrukne rundt.

Distriktslivredder John Mogensen, Nordsjællands Kystlivredningstjeneste, ser de unge, når han på forskellige tider af døgnet tilser livredderposterne på de nordsjællandske strande.

Og han har en klar fornemmelse af, at festdeltagerne er blevet yngre. Ikke mindst på strandene på nordkysten.

"Man kan ikke undskylde det med, at det er nogen fra København. Det er absolut de lokale, der kommer til festerne", siger John Mogensen og opfordrer forældrene til ikke at være blåøjede men bekymre sig om, hvor deres børn er.

Samme melding kommer fra leder af SSPK (samarbejde mellem skole, social, politi og kultur) Helsingør kommune, Richo Jensen.

Forældrenes ansvar

"Forældrene bør følge deres store børn på vej, når de skal til strandfester og hente dem igen. De skal tale med dem om, hvem de er sammen med, og hvad der foregår til de fester. Og så er det i øvrigt ikke SSPK's problem, at de unge fester på stranden - det er forældrenes", fastslår Richo Jensen.

Janne Christensen, der er medarbejder i det opsøgende Gadeteam i Helsingør, var selv på Espergærde strand fredag aften for at se, hvad der foregik.

"Festerne er et hit både i Hornbæk og Espergærde. Der var vel 150-200 unge, de yngste omkring 14 år. Og der bliver drukket - rigtig meget endda".

Det er ikke kun i weekenderne, der festes på strandene. En ganske almindelig tirsdag aften mens der endnu var skolegang, har distriktslivredderen oplevet 100 børn og unge i skolealderen samlet på stranden i Gilleleje.

"De kører på knallerter uden styrthjelm og går berusede i vandet. Sidste år forsøgte nogen at sejle ud i livredderbåden, men den manglede bundproppen. Det kan hurtigt blive farligt", fastslår John Mogensen og opfordrer forældrene til at lægge vejen forbi strandene om natten.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her