*

Kommunalvalg
Indland

Faglært uddannede tjener slet ikke så ringe endda

Mange faglærtes lønninger kan sagtens matche de mere bogligt uddannedes indkomst. Det viser en ny analyse.

Lønmæssigt er det slet ikke så tosset at tage en erhvervsuddannelse. Foto: Niels Christensen

Antagelsen om, at de højest uddannede tjener mest, holder stadig. Men faglært uddannede halter slet ikke så langt efter akademikerne.

Det er konklusionen på en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at f.eks. mekanikere og industrioperatører ofte kan matche, hvad f.eks. en lærer eller pædagog tjener.

Det her tydeliggør, at man kan få en rigtig pæn løn med en erhvervsuddannelse i hånden. Det kan man nogle gange godt glemme.
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Normalt går indkomsten hånd i hånd med, hvor mange år man læser. Men det her tydeliggør, at man kan få en rigtig pæn løn med en erhvervsuddannelse i hånden. Det kan man nogle gange godt glemme,« siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Konkret viser analysen, at hver fjerde faglærte tjener lige så godt som den typiske erhvervsakademiuddannede. Det svarer til en bruttoindkomst på mindst 391.700 kr. årligt.

Sammenlignet med professionsbachelorer, f.eks. journalist eller sygeplejerske, er det 32 pct. af alle faglærte, der har den samme erhvervsindkomst på mindst 371.600 kr.

Løngabet er størst i forhold til akademikerne. Deres typiske løn svarende til mindst 470.800 kr. kan 9 pct. af de faglærte matche. Men inden for teknik kan 18 pct. matche denne løn.

Generelt er det de teknisk uddannede, som tjener mest blandt de faglærte. Mens det er de erhvervsuddannede inden for kontor, sundhed og socialområdet, der tjener mindst. Det gælder f.eks. social- og sundhedsassistenter. Analysen er gennemført ved at kigge på indkomsterne fem år efter endt uddannelse, og den tager ikke højde for f.eks. arbejdstid.

Færre faglærte

På trods af udsigterne til en fornuftig løn er det danske arbejdsmarked i disse år presset af en stor afgang af faglærte. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der om få år risiko for at mangle 70.000 faglærte.

Samtidig svigter de unge erhvervsuddannelserne. I år søgte 74 pct. af de unge i 9. og 10. klasse i gymnasiet, mens 18,5 pct. valgte erhvervsuddannelserne. Det svarer til, at 49.235 unge valgte gymnasiet, mens 12.341 valgte erhvervsskolerne. Udviklingen dækker over et markant fald i søgningen mod erhvervsuddannelserne. Tilbage i 2001 søgte 31,7 pct. af de unge ind her. I alt begyndte 8 pct. færre elever på erhvervsuddannelserne denne sommer sammenlignet med sidste sommer.

»Der er ingen grund til at nedgøre disse uddannelser, når mor ved køkkenbordet siger, at man skal tage en gymnasial uddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl. Hun understreger, at også den lave arbejdsløshed efter uddannelsen er et godt argument for at vælge en erhvervsuddannelse.

Erhvervsskoler kæmper stadig for at lokke elever til

Det samme mener Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

»Man kan altid diskutere, hvor meget lønnen betyder, når unge vælger uddannelse. Men selvfølgelig er lønnen et parameter,« siger han.

Peter Amstrup tror, at den kommende mangel på arbejdskraft vil føre til »rigtig gode lønninger« til håndværkerne i fremtiden:

»Vi kan måske endda gå hen og få amerikanske forhold, hvor det bliver rigtig svært at få faglig arbejdskraft.Mestrene er allerede begyndt at hente medarbejdere hos hinanden med tilbud om bedre løn.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her