Haresygdom kan smitte mennesker
For første gang siden 2003 er der konstateret harepest i Danmark.
En undersøgelse af en død hare har afsløret, at der for første gang i ni år er harepest i Danmark.
Sygdommen forårsager stor dødelighed hos harer og andre gnavere, men kan også smitte til andre dyr som fugle, katte, svin og meget sjældent hunde.
Den døde hare blev fundet på en mark nær Saltbæk Vig i Vestsjælland, oplyser DTU Veterinærinstituttet.
Anmeldepligtig sygdom
Harepest eller tularæmi er en anmeldepligtig sygdom, der skyldes bakterien Francisella tularensis.
Mennesker kan også blive smittet ved håndtering og indtagelse af syge dyr eller via myg og flåter med alvorlig sygdom til følge.
Det kan tage op til ti dage, før der ses symptomer som høj feber, kvalme, diarré, muskelsmerter og sår på stiksåret. Sygdommen kan behandles med antibiotika.
Hvidlige pletter
Harepest er almindelig i Sverige og Norge, hvor særligt jægere bliver ramt, men sygdommen er sjældent forekommende i Danmark.
- Jægere skal dog være opmærksomme på små hvidlige pletter eller bylder på lever, milt og lunger hos harer, da dette kan være tegn på harepest, siger Mariann Chriél, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet.
Siden efteråret 2011 er alle harer indsendt til DTU Veterinærinstituttet blevet undersøgt for bakterierne Francisella tularensis og Yersinia pseudotuberkularis, der forårsager henholdsvis harepest og pseudotuberkulose.
Sidst der blev konstateret harepest i et vildt dyr i Danmark var i 2003, hvor det blev fundet i en hare fra Odder i Jylland.

Sådan laver du en hurtig og nem pastaret

Better Place indgiver konkursbegæring
Psykolog: Syge pædagoger forringer hverdagen
Det kan gå ud over børns trivsel, når pædagoger lægger sig syge med en "øv-dag". Læs artikel
Passagerers elektronik forstyrrer fly
Organisationer bagatelliserer risikoen, men piloter vil have telefoner slukket. Læs artikel
Frochs promotor tvivler på ny kamp
De voksne kan også blive mobbet
Tidligere ansatte på Center for Selvmordsforskning står frem og fortæller om mobning. Læs artikel












