Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten ditliv
Dit liv 15.03.13 kl. 19:41
Mentos' tyggegummi indeholder stoffet BHA, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Foto: Finn Frandsen

Tyggegummi kan give kræft

Forbrugerrådet vil forbyde potentielt farligt stof i tyggegummi.

Stoffet BHA er mistænkt for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Alligevel bliver stoffet brugt i Mentos' tyggegummi.

BHA
  • Er en antioxidant, der bruges til at forlænge holdbarheden.
  • Har E-nummeret 320.
  • Grænseværdien i tyggegummi er 400 mg/kg.
  • Stoffet er ikke tilladt i kosmetik- og plejeprodukter med Svanemærket, fordi EU har klassificeret stoffet som helbredstruende.

”Det er bekymrende, at BHA findes i tyggegummi, især fordi tyggegummi jo også henvender sig til børn,” siger Claus Jørgensen, der er seniorrådgiver i miljø i Forbrugerrådet.

Han henviser til, at stoffet findes i Mentos’ varianter med smag, som ofte er den slags tyggegummi, børn går efter.

Mistænkt i flere lande

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer i Danmark, at BHA er hormonforstyrrende. Undersøgelsen placerede stoffet i kategori 1, som er kategorien for de stoffer, der er værst.

EU har også testet stoffet BHA. Resultatet var, at BHA virkede hormonforstyrrende på de dyr, der var med i forsøgene. Stoffet er ikke testet på mennesker, og derfor kan EU ikke med sikkerhed sige, at det virker hormonforstyrrende på mennesker også. Men i Forbrugerrådet kan man ikke se, hvorfor det ikke skulle have samme effekt på mennesker som på dyr.

På USA's nationale sundhedsinstitut, National Institues of Health, peger man på, at BHA sandsynligvis også er kræftfremkaldende. Det har fået den amerikanske stat Californien til at liste BHA som kræftfremkaldende.

Forbrugerrådet: Forbyd det

Forbrugerrådet har tjekket 37 pakker tyggegummi, som sælges i danske butikker. 13 af dem - alle fra Mentos - indeholdt BHA.

Det har fået rådet til at opfordre til, at stoffet bliver forbudt i Danmark.

"Det bør slet ikke være i tyggegummi. Hvorfor skal børn overhovedet udsættes for det stof?" spørger Claus Jørgensen.

Tyggegummi med BHA
  • Mentos Aqua med smagsvarianterne Watermelon/Acai og Strawberry/Mandarin.
  • Mentos Fruity Fresh 3 med smagsvarianterne lemon/grapefruit/orange, blackberry/kiwi/strawberry og strawberry/apple/raspberry.
  • Mentos Sugarfree Gum Spearmint.
  • Mentos Pure Fresh.
  • Mentos Pure White.
  • Mentos Air Action Menthol-Eucalyptus.
  • Mentos GumUP2U med smagsvarianterne strawberry/fresh mint og strawberry/bubblefresh.
  • White Mentos Sugarfree Peppermint.

BHA er et antioxidant, der bruges til at forlænge tyggegummiets holdbarhed. Men man kan sagtens lave tyggegummi uden BHA. Der findes således en række tyggegummimærker i Danmark, der ikke indeholder stoffet.

Ikke ulovligt

Hos Mentos forklarer man, at virksomheden kun bruger tilsætningsstoffer, der er i overensstemmelse med loven.

"Vi mener, at brugen af BHA er sikker. Og EFSA (EU's organ, som vurderer tilsætningsmidler i fødevarer, red.) har netop vurderet grænseværdierne for blandt andet BHA og har ikke set nogen grund til at sænke dem," skriver den hollandske producent af Mentos, Perfetti Van Melle, til Politiken fredag.

Men den køber de ikke i Forbrugerrådet.

"Det kan godt være, at den videnskabelige komité i EU mener, at mængden, der er i tyggegummi, er sikker, men de har kun kigget på mængden i tyggegummiet. Vi får også hormonforstyrrende stoffer ind andre steder fra, og samlet kan stofferne give en stærkere effekt end hver for sig," siger Claus Jørgensen.

Annonce
Dit liv lige nu
Tophistorie

Særlig ingrediens gør risottoen perfekt

Risotto milanese er kendt for en ganske særlig ingrediens. Se tv-indslag
forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Viva
Vinanmeldelser
JP TV
Blogs
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce