Annonce
Annonce
fredag 24. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten ditliv
Dit liv 08.07.12 kl. 20:42
Det er under udsalget, man kan gøre sig de store besparelser og forære sig selv noget lækkert, man ellers ikke ville bruge penge på. Foto: Bulls

Det skal du købe på udsalget

TILDE MARIANN ANDERSEN, ALT for damerne

Butikkerne har skudt udsalget i gang. Sådan finder du af, hvad du skal købe.

Shoppingstrøgenes stativer bugner af udsalgsvarer, og butiksrudernes skilte lover klækkelige rabatter.  ALT for damernes moderedaktør, Line Hindsgaul, vejleder dig til, hvad du skal holde udkig efter på udsalget.

Næste sæsons tendenser på udsalg

Hvis du ved lidt om, hvad efterårets kollektioner byder på, kan du gå strategisk til værks og tilrettelægge din udsalgsshopping derefter. På den måde kan du opdatere din garderobe til efteråret allerede nu – og oven i købet gøre det billigt.

"Bordeaux bliver efterårets store farve, og så bliver velour også et hit. Det kan selvfølgelig være svært at finde noget i det tunge materiale i sommerkollektionerne, men du kan være heldig. Alt i læder er også et godt køb. Til efteråret kommer vi til at se det både som leggings, applikationer på tøjet – ja faktisk i alle afskygninger. Og så bliver print også ved med at være en stærk tendens. Blomsterprint har været et hit denne sommer, og det fortsætter det med at være, men især orientalske print bliver også moderne. Tænk Japan og Rusland."

Læs også på ALTfordamerne.dk: Pas på køb af kopivarer i udlandet

Kvalitet og klassikere

Det er under udsalget, du kan gøre dig de store besparelser, så det er også her, du skal forære dig selv noget lækkert, du ellers ikke ville bruge penge på.

"Der er virkelig penge at spare på for eksempel en dyr taske eller et par dyre sko, som måske er sat 30, 50 70 pct.  ned. På udsalget kan man tillade sig at købe kvalitet, og derfor kan det betale sig at købe mærkevarer frem for at gå i de billigere high street-butikker.

Det er ikke sikkert, du er heldig at finde at finde den lækre sorte cashmeresweater, som du mangler, for det er som regel ikke de klassiske ting, der er sat ned. Finder du alligevel den smukke sorte blazer eller den hvide skjorte, du har ledt efter så længe, på udsalg, så slå til. Det er en god idé at købe tøj, der holder flere sæsoner, på udsalg."

Læs også på ALTfordamerne.dk: De 10 ultimative basisting til din garderobe

Prøv noget nyt  

Hvis du et stykke tid har overvejet at prøve en ny tendens eller en anden stil af, kan du også med fordel gøre det på udsalget.

"Det er nu, du kan lave nogle sjove køb, du godt kunne tænke dig at prøve af. Gå efter dyre køb, du har lyst til at prøve, test en farve, du ikke allerede har i din garderobe, eller vælg et andet materiale, end du plejer."

Annonce
forsiden lige nu

Indere kan være Vestas' næste mål

Vestas har meldt eks-direktør til politiet i jagten på 140 mio. kr., der er tabt i Indien. Læs artikel

Kampfly sendt op for at ledsage passagerfly

Britisk politi har anholdt to mænd på et omdirigeret passagerfly. Læs artikel

Formand om offentlighedslov: ”Puha, det bliver svært at nå”

Villy Søvndal skal i samråd om den omdiskuterede lov. Det presser lovens tidsplan. Læs artikel

Kontroversiel debattørs villa gav ejendomsmægler sved på panden

I november døde en kontroversiel debattør. Nu er hans hus sat til salg. Læs artikel

"London-drabsmand var en spasmager"

Den ene af de mistænkte for drab på engelsk soldat er søn af kristne nigerianere. Læs artikel

V og EL kræver forklaring på hul i solcellelov

V og EL kalder klima- og energiminister i hastesamråd om hul i solcellelov. Læs artikel
Annonce
Viva
Vinanmeldelser
JP TV
Ordet er dit
Blogs
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce