Danskerne vælger kirken fra

Et barn der skal døbes, to elskende der giver hinanden deres »ja«, eller et menneske der er gået bort, og som man skal tage afsked med. Mennesker har i århundreder brugt kirken som kulisse, når de store ting i livet skal markeres.

Men i de senere år er udviklingen gået i den modsatte retning: Mens ritualer og ceremonier stadig er populære, er kirken i stadig mindre grad afsæt for de særlige mærkedage, viser en opgørelse foretaget af Berlingske Research.

Således var det i 1990 80,6 pct. af de nyfødte, der blev døbt, mens andelen i 2007 var faldet til 73,3 procent. Den samme tendens gør sig gældende for konfirmation, bryllup og begravelser.

Opgør med traditionerne

Ifølge Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, er der tale om en udvikling gennem mange år:

»Med 68-generationens opgør og brud med traditionerne og historien og kravet om personlig bevidstgørelse ophørte folkekirkens selvfølgelighed i det danske samfund. Det har vi selvfølgelig kunnet mærke i form af dalende tilslutninger til de kirkelige handlinger.«

Når danskernes flugt fra det, der foregår i kirken, har været til at få øje på i de senere år, hænger det ifølge biskoppen også sammen med, at den demografiske sammensætning af befolkning har ændret sig markant:

»Tendensen er blevet forstærket af den indvandring fra andre lande og verdensdele, der for alvor begyndte i 1970erne. De fleste af indvandrerne er slet ikke kristne, og af den tredjedel, som er kristne, er næsten ingen evangelisk-lutherske, som størstedelen af danskerne er. I København er hver tredje kirkegænger på en almindelig søndag således en indvandrer, der går i en af byens mange emigrantmenigheder,« fortæller Erik Norman Svendsen.

Areligiøse ceremonier

Danskernes ønske om areligiøse ceremonier har medført, at der nu er kommet flere aktører på markedet. En af dem er firmaet LivsCeremonier, der tilbyder alt fra navngivning til begravelse.

»Folkekirken leverer forudsigelighed og nogle stærke ritualer, men en ceremoni i folkekirken afspejler ikke nødvendigvis det menneske, som skal giftes eller begraves. Det er afgørende, at det er det enkelte menneskes livssyn, der bruges som udgangspunkt,« mener firmaets stifter, tidligere sognepræst Liselotte Hornemann Krag.

Ifølge sociolog ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen vidner den dalende brug af kirken til ceremonier om et ændret syn på folkekirken:

»Der er sket et holdningsskifte i samfundet i forhold til folkekirken og dens rolle. Kirken har ændret status fra at være et samlingssted for folket til at være en offentlig servicestation,« siger han og fortsætter:

»I dag forventer vi, at folkekirken tilpasser sig os og de behov, vi har. Alternativt finder vi andre steder at få gennemført vores rituelle behov. Blandt andet derfor vinder borgerlige vielser og humanistiske selskaber frem.«

Ingen trussel mod folkekirken

Selv om færre og færre benytter kirken, når en vigtig ceremoni skal markeres, mener biskop Erik Norman Svendsen ikke, at der er tale om nogen trussel mod folkekirken:

»Det er først og fremmest godt, at folk i dag vælger folkekirken af lyst og ikke bare af vane eller af hensyn til familiens ældre medlemmer,« siger han og tilføjer:

»Men vi kommer aldrig tilbage til så høj en tilslutning som dengang, Danmark havde en enhedskultur. Det forbløffende er, at folkekirken har bevaret så solid en tilslutning, som det er tilfældet. Det er noget nær verdensrekord for et kirkesamfund.«