Test: Leica M Monochrom

Leica M Monochrom

Pris:

• 53.000 kr.

Plus:

• Meget skarp detaljegengivelse
• Stor og lys søger
• Solid kvalitet
• God software-pakke

Minus:

• Lille, lavopløst skærm
• Høj pris

I dag kan alle systemkameraer levere billedfiler, som holder så høj kvalitet, at gammeldags film bogstavelig talt blegner i sammenligning. Er man samtidig erfaren nok til at ordne efterbehandling uden at få sved på panden, kan man forvente meget af råfilerne fra et godt systemkamera.

F.eks. hvis man vil have sort-hvid-kopier.

Farvefilter

Der er bare en hage ved det. Alle kameraer er udstyret med et farvefilter, og de allerfleste også med et lavpasfilter på billedsensoren, som reducerer detaljeopløsningen. Hvis man kun skal fotografere i sort-hvid, behøver man ingen af filtrene. Men da ingen kun fotograferer i monokrom, laves der ikke digitale sort-hvid-kameraer længere.

Da Leica introducerede M Monochrom i maj 2012, rystede de fleste på hovedet, mens en lille gruppe fotografer jublede ekstatisk. Endelig et kamera for den krævende sort-hvid-fotograf. For Monochrom kan ikke lagre farvebilleder. Her findes ingen farvefiltre, intet lavpasfilter, og lyset falder direkte på en 18 megapixels CCD billedsensor, som kun registrerer lys. Ikke farver.

Unikt

Galskab i manges øjne, særligt til 53.000 kr., men lokkende i andres. For med forbedret detaljeskarphed og – ifølge Leica – jævnere gråtoneskala, da hele farvespektret rammer billedsensoren ufiltreret, skal Monochrom give fotografen en sort-hvid-kvalitet, som ingen andre kameraer er i nærheden af.

Bare det at fjerne lavpasfilteret eller benytte et meget svagere giver mærkbare resultatforbedringer på pixelniveau, også fordi mere lys slippes igennem. Nikon D800 E, Leica M9 og Fujifilm X-Pro1 er eksempler på, hvor godt man er lykkedes med svagere eller intet lavpasfilter.

At Monochrom desuden mangler farvefilteret, ses med det samme, man ser billederne fra kameraet.

Sort-hvid

Kameraet fungerer i tråd med traditionerne, og med undtagelse af at man slipper for at vente på fremkaldelse, fungerer det grundlæggende ligesom de Leica-kameraer, som Henri Cartier-Bresson brugte i sin storhedstid.

Den måske mest berømte af alle Leica-fotografer skal have været inspirationen for Leicas ingeniører, der brugte Henri som projektnavn på Monochrom.

Læs hele testen af Leica M Monochrom på Lyd & Billede her.

LÆS OGSÅ Test af Leica X2: Kvalitet koster