Apple-grundlægger hylder Windows Phone
Windows Phone er klart bedre end Android, mener Apple-grundlæggeren Steve Wozniak. Læs her hvorfor.
Apple-grundlæggeren Steve Wozniak er kendt for at rode med alskens mobilteknologi, og han investerede for nylig i Nokias nye Lumia 900, der er bygget på den seneste aftapning af Microsofts Windows Phone-styresystem (Mango). I et podcastinterview med The Report deler han sine tanker om Microsofts mobile platform. Læs om Steve Wozniak på Wikipedia.
Overordnet mener Wozniak, at de forskellige apps ser bedre ud på Windows Phone, end de gør på Android og iPhone. Eksempelvis Evernote, Spotify, Foursquare og Facebook, der findes til alle tre platforme. Han kan generelt bedre lide Windows Phone end Android, fortæller han.
Overskrifter
Her er et par overskrifter fra interviewet:
"I definitely favor the Windows 7 Phone over Android." (Jeg foretrækker helt klart Windows 7 Phone frem for Android)
"(Windows Phone apps are) much more beautiful than the same apps on Android and iPhone." (Windows Phone apps er meget flottere end de samma apps til Android of iPhone)
"(Windows Phone) is more beautiful than the other platforms." (Windows Phone-systemet er flottere end andre systemer)
"(I feel like) I'm more with a friend than with a tool." (Jeg har følelsen af at være mere sammen med en ven end sammen med et redskab)
Mangler bedre udvalg af apps
Trods sin begejstring for Windows Phone-platformen bruger Wozniak stadig sin iPhone 4S som sin primære mobil. Han siger, at Windows Phone stadig mangler et bedre udvalg af apps og værktøjer såsom Androids stemmestyring og iPhones Siri.
Nokias Lumia 900 er netop lanceret i USA. Herhjemme må vi vente endnu et par uger, inden den kommer i handelen, men indtil da kan du læse vores test af Nokia Lumia 800: Ikke godt nok, Nokia.
LÆS OGSÅ: Nokias Lumia 900 kommer snart