Her er årets bedste lydanlæg
Den enkleste vej til oplevelserne er et komplet anlæg, hvor alt er inkluderet.
Skal du have et anlæg kun til musik, er det fint at gå efter et placeringsvenligt stereoanlæg. Filmoplevelserne synes vi dog altid bliver bedst i surround, såfremt anlægget opfylder et minimum af lydkvalitet. Her kommer årets bedste anlæg.
Stereo:
Sonos Connect + Sonos Bridge + Dali Zensor 1
Dynamik og opløsning
Sonos har meget populære streamingssystemer med multirumsløsning. Dalis nye budgethøjttalere giver desuden meget god lyd for pengene.
Sonos Connect:Amp (tidligere ZP120) er en netværksstreamer med indbygget forstærker. Streaming fra computeren kan gøres direkte, men det fungerer bedst at installere Sonos Desktop Controller på Mac eller pc. Er du vant til at bruge programmer som iTunes, Windows Media Player eller Winamp, må du nu vænne dig til noget nyt på Sonos. Programmet fungerer fint, men download Sonos Controller til Android eller Apples håndholdte for bedst mulig brugervenlighed.
Den nye Zensor-serie fra Dali tager over som den nye i budgetserien. Dali hævder at have puttet de absolut bedste elementer til pengene ind i højttalere, arbejdet meget med delefiltrene og i det hele taget fået det maksimale ud af budgettet. Boghyldemodellen Zensor 1 er derfor en naturlig kandidat at teste sammen med Sonos-produkterne.
Lydkvaliteten er i en anden klasse end de andre mikroanlæg, vi har testet sidste år. Der er bedre sammenhæng i tonerne, bassen er fastere og mere opløst, og den dynamiske kontrast er væsentligt bedre end hos resten. Dette begynder endelig at nærme sig ordentlig hi-fi. Dali-højttalerne har nogle resonanser i øvre bas, som maskerer lidt indimellem, men til prisen er det meget godt. Zonos-forstærkeren holdet et stramt greb om højttalerne, lyden er hurtig og med god opløsning i toppen. Selv om der findes billigere mikroanlæg, skal der alligevel meget til at slå dette anlæg, når vi snakker om valuta for pengene. Har du brug for dybere bas, kan en subwoofer kobles til.
Pris:
- Sonos Connect:Amp, Bridge og Dali Zensor 1: 5.896 kr.
Hjemmebiograf i budgetklassen: LG HX906SB
Glimrende kompromis
LG står bag det bedste alt i et-budgetanlæg med Blu-ray, vi testede sidste år.
Anlægget fra LG har trådløs netopkobling, medfølgende iPod-dock og netværksafspilning via DLNA. Fronten har et berøringsfølsomt panel, for en mere luksuriøs følelse end fysiske knapper. Opsætningsmenuen er overskuelig og fin og lader dig lave alle nødvendige indstillinger, inkluderet afstandsindstilling til hver kanal individuelt. Det går lidt trægt med at downloade film, det hopper mellem forskellige musikspor på cd, og scener på Blu-ray går ikke lige så jævnt for sig, som hos de hurtigste.
Lyden, derimod, er klar, og klangmæssigt er anlægget godt balanceret. Bassen er ganske stor og kraftig. Nogle vil måske opleve den som lidt svulstig og sej, men den er kraftigere end hos mange af konkurrenterne, og det gør LG lidt barskere på film.
Samtidig er der en varme og fylde i mellemtoneregisteret, som virkelig gør sig på sangstemmer og dialoger. Der, hvor de andre anlæg kan blive lidt trættende i længden, har LG klaret at maskere sine svagheder ved at dæmpe diskanten noget. Og det fungerer. For i denne prisklasse er det nødvendigt at maskere fejlene, noget LG har klaret fint. Sætter vi en anden lydmodus på end ”Bypass”, for eksempel ”Natural”, hører man, at diskanten er grovkornet, så det er ikke at anbefale. I længden lyder anlægget klart bedst i ”Bypass”-modus.
Musik i stereo lyder også godkendt med LG. Ægte hi-fi bliver det aldrig, men vi kan godt forstå dem, der synes, at dette anlæg holder. LG HX906SB er det bedste surroundanlæg med 3D Blu-ray, vi har hørt til 3.400 kr.
Pris:
- 3.399 kr.
Hjemmekino: Onkyo BD-SP309 + TX-NR509 & Magnat Monitor Supreme 5.1
Mere krudt
En større subwoofer giver mere bastryk og større toner, og den voksne centerhøjttaler giver mere fylde til dialogerne.
Separate komponenter giver større og kraftigere lyd end komplette budgetanlæg. Glimrende Blu-ray-afspiller og surroundreceiver fra Onkyo er her parret med højttalerne Magnat Monitor Supreme-serie.
Når der plaffes løs eller smadres biler på skærmen, hamrer subwooferen fra Magnat temmelig hårdt, og de øvrige højttalere tackler også ekstreme effekter godt. Magnat kommer på den måde tættere på biografoplevelsen end nogen af budgetanlæggene, vi testede i året, der gik.
Musik i stereo bliver også et hak mere livlig, og højttalerne sminker overkomprimeret pop og rock til at lyde noget mere dynamisk, end det i virkeligheden er. Uden at det går nævneværdigt ud over oplevelsen af jazz og klassisk.
Pris:
- Ca. 9.000 kr.
LÆS OGSÅ: Test af seks kompaktanlæg med streaming - Når musikken bliver trådløs
LÆS OGSÅ: Test: Blu-ray-biograf med alt-i-et