*

Pittelkow

Hvornår får Sverige demokrati?

Fru Svenssons nabo kan overvåge, hvem hun stemmer på ved valget den 19. september.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

”Det er da løgn!”



Denne vantro reaktion møder jeg som regel, når jeg fortæller nogen om, hvordan et svensk valg foregår. Emnet dukker op, fordi der skal være valg til Riksdagen den 19. september.



I Danmark har vi én lang stemmeseddel, som vælgeren sætter et kryds på bag stemmeboksens gardiner. I Sverige er der et kort for hvert parti, og man bruger så kortet for det parti, man vil stemme på.

Synligt partivalg

Nu kommer så det, der får folk til at udbryde: ”Det er da løgn!” Kortene ligger fremme i valglokalet. Vælgeren tager et kort, mens alle tilstedeværende kan se med og dermed finde ud af, hvem man stemmer på. Og nej, det er ikke løgn.



Man kan selvfølgelig lægge røgslør ud ved at tage flere forskellige kort. Men det ændrer ikke ved det ubehagelige og forkastelige i, at folk kan følge med i, hvilke kort man tager med.



Denne form for kontrol er især virkningsfuld i forhold til partier, der betragtes som kontroversielle. Aktuelt gælder det specielt det indvandringskritiske Sverigedemokraterne. Overvågningen kan få vælgere til at afstå fra at tage partiets kort.

Mere autoritær politisk kultur

Vi er jo vant til, at demokrati ikke bare betyder frie, men også hemmelige valg. Set ud fra denne alment anerkendte målestok er Sverige ikke et fuldt udviklet demokrati.



Systemet afspejler en svensk politisk kultur, som er betydeligt mere autoritær end den danske. Myndigheder og meningsdannere går væsentligt længere i forsøget på fra oven at kontrollere og styre borgernes valg.



I stedet for at give plads for en åben debat med et parti som Sverigedemokraterne, holder man dem ude fra valgdebatterne i tv og en stor del af den øvrige mediedækning. Man tiltror ikke borgerne evnen til selv at tage stilling.

Danmark-besættelse

Nogle svenske meningsdannere og politikere lider i disse år af en slags Danmark-besættelse. De har et stærkt behov for at få bekræftet deres selvopfattelse som moralens vogtere og folkets gode hyrde ved at kritisere den danske udlændingepolitik. Ikke på argumenter, men på skældsord – når man ikke kan finde ud af at føre en oplyst debat, kan man altid kalde folk for ”racister”.



Også denne debatform er udtryk for, at der er alvorlige problemer med den demokratiske kultur i Sverige. Måske skulle den svenske elite bruge lidt mindre energi på Danmark og lidt mere på en tiltrængt selvransagelse.



De fleste danskere kan i almindelighed godt lide svenskere. Men Sverige som samfund er genstand for en ligegyldighed, som står i slående kontrast til den svenske debats kredsen om Danmark. Engang fyldte Sverige meget mere, ofte præget af en vis beundring og misundelse (ikke kun, fordi de slog os i fodbold).



Vi burde interessere os mere for Sverige.



For tiden kunne vi drage nytte af de positive svenske erfaringer med en økonomi, der befinder sig i kraftig vækst.

Nødvendig selvransagelse

Samtidig er det værd at følge den fejlslagne svenske indvandrings- og integrationspolitik. Sverige har kastet sig ud i et gigantisk forsøg på at opløse sig selv som nation. Vi bør betragte det som et lærestykke i, hvordan man ikke skal gøre.



Ved at interessere os mere for Sverige kunne vi måske også yde et beskedent bidrag til den nødvendige svenske selvransagelse. For eksempel ved at stille spørgsmålet: ”Hvornår får Sverige demokrati?”.





null

Flemming Lassen

  • Flemming Lassen (1902-1984) var en dansk funktionalistisk arkitekt, bror til arkitekten Mogens Lassen.
  • 'Den trætte mand' var oprindeligt tegnet til Snedkerlaugets Møbelkonkurrence i 1935 og er produceret i et halvt hundrede eksemplarer. Det var Flemming Lassens mål, at man skulle sidde »så varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen« ifølge Bruun Rasmussen.
  • Min egen stol er Flemming Lassens egen stol, kun produceret i det ene eksemplar.
  • Flemming Lassen arbejdede sammen med arkitekten og designeren Arne Jacobsen i 1930'erne, men fik aldrig den store anerkendelse, da han levede.
  • Men nu er hans hyggelige og bamsede udtryk noget af det hotteste i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
De 50 største arkæologiske fund
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her