*

Pittelkow

Pittelkow: DR og TV 2 tog del i valgkampen

TV spiller en central rolle i en valgkamp som den, vi netop har overstået.

Men der er forbløffende ringe viden om, hvordan tv-kanalerne faktisk fungerer i valgkampen. Det besluttede jeg mig for at rette op på med en analyse af nyhedsdækningen på DR (klokken 18.30 og 21) og TV 2 (klokken 19 og 22).

Nu foreligger denne analyse. Resultatet er mildt sagt opsigtsvækkende.

Analysen koncentrerer sig om nyhedsindslagene, mens studieinterviews, kommentarer med mere her er udeladt. 274 indslag er blevet analyseret. Et lille antal indslag er af tilfældige praktiske årsager ikke kommet med.

Et tv-indslag består ikke bare af en samling oplysninger. Der lægges en vinkel på disse oplysninger, de bliver set i et bestemt lys. Nogle eksempler fra valgkampen:

I et indslag om svin, der er døde af vanrøgt, kan vinklen være, at dette er politisk belastende for forbrugerministeren. Eller vinklen kan være, at den slags ofte afspejler store personlige problemer hos landmanden.

I et indslag om Socialdemokratiet, der vil genåbne folkeskoleforliget af hensyn til de radikale, kan vinklen være, at sammenholdet i oppositionen dermed bliver styrket. Eller den kan være, at Socialdemokratiet løber fra et forlig. Vinklen bliver også forskellig alt efter, om man interviewer skolefolk, der er positive eller negative over for folkeskoleforliget.

I et indslag om asyldebatten gør det en stor forskel for vinklen, om man fremhæver erfaringerne fra Finland eller fra Sverige.

Valget af vinkel har ofte politisk betydning. Fremhæver man erfaringerne fra Finland i asyldebatten, er det godt for oppositionen. Fremhæver man Sverige, er det godt for regeringslejren. Tilsvarende med de andre ovennævnte eksempler (se yderligere på jp.dk).

Analysens ærinde har været at afdække den samlede tendens i indslagene: I hvor mange tilfælde var vinklen god for regeringen/dårlig for oppositionen eller omvendt? Den side, der havde fordel af vinklen i et indslag, har jeg givet et point. Regeringslejren indbefatter her Dansk Folkeparti. Ny Alliance er opgjort for sig.

Uanset de enkelte indslags kvaliteter har man et alvorligt problem, hvis der er en kraftig overvægt af indslag, der er til fordel for den ene af parterne. Dermed bliver tv-kanalerne reelt deltagere i valgkampen.

En del indslag falder uden for denne problemstilling. For restens vedkommende er det ofte ret enkelt at afgøre, hvem der har politisk fordel af vinklen. I nogle indslag er vinklen dog ikke entydig. Her har jeg foretaget en afvejning og i en række tilfælde dømt ”uafgjort”.

Dette er nærmere beskrevet på jp.dk, hvor man også kan se en oversigt over min placering af indslagene. Der er uundgåeligt et vist antal tvivlstilfælde, hvor man kunne nå en anden konklusion, end jeg har gjort.

Men disse tvivlstilfælde er faktisk ret ligegyldige i den store sammenhæng. Den samlede tendens i indslagene er nemlig så massiv, at det ikke ændrer noget væsentligt, hvis nogle tvivlstilfælde flyttes i den ene eller den anden retning.

Sammenlagt fik regeringslejren 23 point, mens oppositionen fik 118 point!!! Altså 23 indslag med en fordelagtig vinkel for regeringslejren, 118 for oppositionen.

Analysen af tv-nyhederne om valgkampen efterlader ingen tvivl: Samlet set havde indslagene voldsom slagside til fordel for oppositionen.

Der var fem gange så mange gode nyheder for oppositionen som for regeringslejren. Regner man Ny Alliance med til regeringslejren, øges oppositionens forspring med 9 point.

Tendensen findes på både DR og TV 2, men der er trods alt mærkbar forskel: TV 2 leverede tre-fire gange flere plusindslag for oppositionen, mens der var syv gange flere på DR!

Den sidste TV-Avis før valgdagen (klokken 21, 12.11.) kammede helt over og førte regulær valgkamp til fordel for oppositionen (eksempler gives gerne).

Indslagene er jo ikke bare en passiv afspejling af de faktiske forhold. Journalisterne vælger ofte en vinkel blandt flere mulige, og det valg er altså alt i alt faldet meget ensidigt ud.

Der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i den daglige journalistik. Men til daglig lægger situationen trods alt op til en vis naturlig skævhed: De, der har regeringsansvaret, må være indstillede på en særlig omfattende kritisk granskning af deres gerninger.

I en valgkamp, hvor vælgerne skal afveje alternativerne i forhold til hinanden, må der gælde særlige krav til balance. Ingen forlanger millimeterbalance, men det skal i hvert fald være langt bedre end i denne valgkamp.

Det var jo ikke, fordi der manglede muligheder for at lægge en kritisk vinkel på oppositionen - hvis man altså var indstillet på det. Hermed kommer vi til den mest følsomme og alvorlige side af sagen:

Journalister ligger politisk langt til venstre for befolkningen som helhed. Det er et demokratisk problem, hvis disse meget specielle politiske holdninger præger den nøglefunktion, som tv-journalisterne varetager på hele befolkningens vegne.

Faren er normalt ikke, at nogen bevidst sidder og planlægger indslag til gavn for oppositionen. Faren er derimod, at de politiske holdninger spontant farver, hvilke vinkler på nyhederne man finder rigtige og væsentlige. Bare det, at der kan opstå en mistanke om noget sådant, bør føre til selvransagelse på redaktionerne.

Nyhedscheferne på de to tv-kanaler bør derfor tage resultatet af denne analyse ganske alvorligt. Men desværre tror jeg ikke, at de gør det. Begge har da også allerede erklæret sig godt tilfredse med deres valgdækning.

TV 2 og DR vil snarere ty til det velkendte arsenal af afværgeforanstaltninger: ignorering, anfægtelse af løsrevne detaljer, kritik af budbringeren eller den fortærskede kliché: ”Vi bliver jo kritiseret fra alle sider, så mon ikke vi gør det nogenlunde rigtigt.”

Forhåbentlig er jeg for pessimistisk. Men har jeg ret i min formodning, må man simpelt hen prøve at rejse debatten mere direkte i forhold til befolkningen.

Nyhedsdækningen af valget sætter et spørgsmålstegn ved tv-kanalernes troværdighed, som hverken de eller danskerne er tjent med. Det er i den forbindelse ingen undskyldning, at flertallet af vælgerne alligevel holdt fast ved deres, da de stemte.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her